Elever sprængte syrebomber

KØBENHAVN:Festlighederne på sidste skoledag førte tilsyneladende til, at elever i Jyderup på Vestsjælland sprængte flere af de såkaldte syrebomber. Bomberne konstrueres af syre hældt i sodavandsflasker, og de kan give et voldsomt brag. I værste fald kan folk, der står for tæt på, blive alvorligt kvæstet. Hos politiet i Roskilde oplyser man, at der lørdag blev fundet flere sprængte syrebomber rundt omkring på Jyderup Skole, og senere fandt patruljen så også en ueksploderet flaske, der stod på Holbækvej. Den blev overladt til forsvarets ammunitionsryddere. /ritzau/