Poulstrup

Elever strejker for at bevare deres klub

POULSTRUP:Det er ikke hver dag, at der er demonstrationsoptog på hovedgaden i Poulstrup. Men når politikerne varsler lukning af den lokale ungdomsklub, så må der reageres. 84 elever i Vrejlev Hætrup skoless ældste klasser nedlagde i går ved middagstid undervisningen, hvorefter der blev viftet med bannere og spillet protestsange i skolegården. . Det er et chok for os, at lukningen af ungdomsklubben ser ud til at være så godt som vedtaget, siger talsmand for de aktionerende unge, Mathias Gunderup. Han håber, at demonstrationen kan få politikerne på bedre tanker.