Morsø

Elever strejker

Elever har nedlagt undervisningen i protest mod de annoncerede besparelser på uddannelsesområdet

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm Bo Lehm

NYKØBING: 300 elever på Morsø Gymnasium har nedlagt undervisningen i protest mod regeringens bebudede besparelser på uddannelse.

- Det kommer til at ramme kvaliteten af vores undervisning, fortæller elevrådsformand Sebastian Højlund.

Besparelsen er en del af finanslovsforslaget, og hvis det bliver gennemført, skal der spares 8,7 milliarder på uddannelsessystemet.

På lærerværelset og i administrationen, er der forståelse for de unges beslutning.

- Som skole er vi interesseret i at undervisningen bliver gennemført. Men vi har forståelse for, at eleverne har fået nok. Man kan så diskutere formen, siger rektor fra Morsø Gymnasium Kurt Sonne.

I stedet for at modtage undervisning, er eleverne i gang med at lave bannere. De slutter sig nemlig til den store demonstration i Aarhus i eftermiddag, der starter kl. 16. I skrivende stund har knap 8000 meldt sig til demonstrationen på Facebook.

Gå til relaterede emner

Forsiden