Eleverne er ungdoms-skolens forlængede arm

Nyt tiltag med ungeagenter blev taget godt imod

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mariagerfjord Ungdomsskole har egen hjemmeside, hvor eleverne også kan tilmelde sig. Hjemmesiden blev introduceret for eleverne på Arden Skole.

MARIAGERFJORD:- Vi synes selv, vi har fået en genial idé! Sådan lød præsentationen af Mariagerfjord Ungdomsskoles nye tiltag, da Jens Peter Ellefsen, leder af Arden Ungdomsskole, indviede 7. klasse på Arden Skole i ungdomsskolens herligheder. Det skete som et led i den informationskampagne, som de fire ungdomsskoleledere fra Hobro, Arden, Hadsund og Mariager i fællesskab har indledt i denne uge og som fortsætter i næste uge på alle folkeskolerne i Mariagerfjord Kommune. Og den geniale idé går ud på at få en agent for ungdomsskolen valgt i hver af de klasser - 7.-10. klasse - som kan benytte sig af tilbuddene i den kommunale ungdomsskole. Forlængede arm - En ungeagent skal være ungdomsskolens forlængede arm og sørge for, at information om ungdomsskolen kommer ud til deres kammerater i klassen. Samtidig skal de også være de unges kontakt til ungdomsskolen, forstået på den måde, at de unge kan gå til deres ungeagent med idéer til nye ting, eller hvis de har nogle problemer i forhold til ungdomsskolen eller ungdomsklubben, siger Hans Kaalø, der er leder af ungdomskolen i Mariager. Også han var rundt for at præsentere idéen om ungeagenter, og han begyndte hos 9.b på Mariager Skole. Her tog eleverne godt imod det nye initiativ, og det endte også med, at en ungeagent blev valgt. Det blev 15-årige Birgitte Mortensen. - Jeg synes, idéen er rigtig god. Hvis der for eksempel sker noget i ungdomssklubben, som man måske ikke har lyst til at snakke med lederen eller en lærer om, så kan man snakke med ungeagenten, som så kan gå videre med det, siger Birgitte Mortensen, som sammen med Pernille Thirup Christensen begge var kandidater til posten som ungeagent fra 9.b. Begge piger har siden 7. klasse brugt ungdomsskolens tilbud om forskellige kurser, og de har også brugt den lokale ungdomsklub, som hører under ungdomsskolen. Netop Pernille Thirup Christensen har oplevet en situation, hvor en ungeagent måske kunne have hjulpet. Hun kom tidligere i ungdomsklubben, men på grund af en episode med en voldelig dreng i klubben, har hun ikke ønsket at komme der siden. - Men det er vigtigt, at vi alle kan være der, uden at nogen ødelægger det for andre, så jeg synes, det er fint at have ungeagenter, som man kan snakke med, og så kan jeg bagefter gå til Hans (ungdomsskolelederen.red.) og snakke med ham om det, siger Birgitte Mortensen, som også er parat til at udbrede kendskabet til ungdomsskolen og den aktiviteter blandt sine klassekammerater. Valgt blandt de nye I syvende klasse på Arden Skole lykkedes det også at få valgt en ungeagent. Her var der mange villige navne på tavlen, men da stemmetællingen var overstået, stod det klar, at valget var faldet på 13-årige Michael Harbo. - Idéen lyder fin nok, erlærede Michael Harbo, som nok mente, at han kunne klare opgaven. Det mente også to af hans klassekammerater, Camilla Christensen og Cecilia Munk, som delte opfattelsen af, at ungeagenter er en god idé. Både Camilla, Cecilia og Michael hører til den gruppe, som nu skal til at bruge ungdomsskolen og -klubben for første gang, og de havde allerede flere ting, som de nu skulle hjem og tilmelde sig. - Jeg vil gerne være med til musical, erklærede Camilla og Cecilia havde allerede tilmeldt sig via ungdomsskolens hjemmeside. Nu overvejer de om de også skal tilmelde sig konfirmationsværksted, make-up kursus, motionscenter, og......