Eleverne overgik mestrene

Der var gourmetkvalitet over kokkeelevernes kunstværker

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gæsterne fik for en sjælden gangs skyld lov at være med på første række, da kokkeeleverne tryllede lækkerier på stribe frem. Al maden blev anrettet inde i restauranten. Foto: Bente Poder

HJØRRING:Det kostede 1100 kroner at sætte sig til bordet udenfor den normale åbningstid søndag aften på Bryghuset Vendia ... og så var det tilmed kun kokkeelever, som stod for de kulinariske tryllerier! Der var dog ingen af de 40 smagsdommere, som fortrød, at de havde betalt for retten til at være med på første række til en konkurrence i madkunst. Det var simpelthen alle pengene værd. Gæsterne fik sig nemlig en kulinarisk oplevelse, som var mesterkokke værdig. Og tilmed med den ekstra dimension, at de kunne se, hvordan kokkeeleverne - sammen med køkkenpersonale fra Gourmet Vendia - anrettede de kunstfærdige retter. Det er ikke hver dag, at man får lov til at se kunstnere i arbejde. De fleste får kun lov at se selve kunstværket, men søndag aften var det en del af oplevelsen. Den største oplevelse var dog de seks retter, som de seks kokkeelever - fra hver deres velrenommerede restaurant - kreerede. Hver havde trukket en hovedingrediens, som de så skulle skabe en ret ud fra. Det sendte gæsterne ud på en rejse mellem jomfruhummere, kammuslinger og rødtunge fra havets spisebord til mere jordnære fristelser som svinemørbrad og kalvekam. Smagsdommerne - 40 madglade mennesker og fire mere eller mindre professionelle smagsdommere - skulle så bedømme retterne ud fra tilberedning, respekt for råvarerne, kreativitet og udseende. I skarp konkurrence med rødtungen vandt desserten med hvid chokolade og eksotiske frugter konkurrencen. Det blev lidt af en blåstempling for det nyåbnede Gourmet Vendia på bryghuset, for det var nemlig den lokale kokkeelev, Ronni Sørensen, som løb med førstepladsen og en rejse for to til Paris. toto

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk