Elevers karakterer kun det halve udbytte

Ministeriums undersøgelse tages roligt af lokale skoler

STØVRING:Ingen af Støvring Kommunes skoleinspektører ryster på hånd eller stemme, når de sammenligner karakterer mellem deres skoler. For man kan ikke give skoler karakterer på samme måder som elever, er de enige om. - Jeg mener ikke, at man kan bruge sådan en matematisk sammenligning til noget som helst. Det ville være meget mere interessant for os at sammenligne, hvor vores elever var for et år siden med, hvor de er nu. Både faglig og menneskeligt, siger Jens Borup, forstander på den private Lynghøj Efterskole. Som det ses af grafikken, var netop hans skole den, der klarede sammenligningen mellem kommunens fire hjemsteder for 9. klasser dårligst. Lidt over et karaktertrin er der til forskel mellem efterskolens elever og vinderens, Karensmindeskolen. Hvad faget dansk angår, halvandet point. Men det bekymrer ikke Jens Borup på elevers eller læreres vegne. At gebærde sig - Jeg vil anslå, at karakterer kun udgør det halve af det, som en elev skal have ud af at gå i skole. Mange af vore elever er ikke særligt boglig mindede, og man må også sige, at hvis ikke man har lært at gebærde sig socialt, så er det lige meget hvor høje karakterer, man i øvrigt har med sig, siger forstanderen. - Det sociale er noget, en efterskole lægger megen vægt på. Den befolkes jo mest af elever, der er skoletrætte i en eller anden grad. De bor der hele døgnet, og det gør det lettere for lærere at få et helhedsindryk af dem, siger Jens Borup. Sammenligningens formelle vinder føler ikke trang til at udråbe sin skole til "undervisningsmester": - Men jeg synes, det siger noget om, at vi har et godt fagligt miljø. At vi har en god opbakning fra forældre og også gode elever. Det sidste ser jeg for eksempel, når vi har vikarer. Så spørger eleverne: "Hvad skal vi lave" og ikke: "Hvad skal vi lege?", siger Karensmindeskolens inspektør, Ole Corneliussen, og uddyber: - En god skole er altså andet end gode karakterer. Karakterer er kun fernis. Socialt ansvar Af de tre almindelige folkeskoler ligger den største, Bavnebakkeskolen, lavest. Dog kun millimeter fra den plet, den bør ligge på, hvis man skal tage 13-skalaen alvorlig i denne sammenhæng: Et 8-tal. Ikke overraskende synes inspektør Arne Kristoffersen, at han har masser at forsvare sin institution med: - Vi er kendt for at have en meget rummelig skole. Vi har for eksempel en erhvervsklasse, der i 9. klasse tæller 16 elever. Mange af dem er ikke særligt boglige, og når de ni elever her sidste år havde et gennemsnit på 6,6, så trækker det ned, når vi sidste år kun havde èn almindelig 9. klasse. Samtidig kommer mange af dem fra kommunens andre skoler - eller udenfor kommunegrænsen - hvor de så ikke trækker gennemsnittet ned, siger Arne Kristoffersen. Han nævner også, at Bavnebakken er den eneste i kommunen, der har tosprogede elever - godt 10 procent af de 874 elever. Men han synes samtidig, at det er uretfærdigt, at han skal forsvare sin skole på den måde. Den påtager sig trods alt et stort socialt ansvar, som andre skoler slipper for. - Jeg håber da ikke, at det her betyder, at man skal til at spekulere i, hvilke elever man tager ind, for at kunne stå sig i sådan en sammenligning. Jeg er godt tilfreds med skolens gennemsnit, siger han. I Suldrup får undersøgelsen ikke skoleinspektør Peter Hansen til at løfte et øjenbryn. - Jeg konstaterer, at vi med 8,13 i gennemsnit ligger tilfredsstillende med karakterer. Men jeg vil hellere se på karaktererne individuelt - hvordan den enkelte elev udvikler sig. Det er der mere mening i. Hvis folk tror, at at de kan se, hvor god en skole er, ved at sammenligne dens gennemsnit med andres, så tager de fejl, lyder det.