Elevkoncert på Musikskolen

Torsdag d. 17. februar holder Frederikshavn Musikskole elevkoncert i Lille Sal i Det Musiske Hus. Efter Musikskolens store koncert i Arena Nord, der sidste torsdag samlede mere end 1800 mennesker er eleverne nu tilbage i den mere normale koncert gænge på musikskolen. Og i aften er der så elevkoncert i Lille Sal med et varieret program med klaver, guitar , violin og blokfløjteelever. Eleverne optræder i flere forskellige konstellationer - både solo, duo, Musikalsk Værksted fra Strandby og endelig medvirker Musikskolens blokfløjteorkester "The Blokfløjters". De medvirkende lærere er Birgitte Banke, Knud Evald Andersen, Mats Lindblad og Rikke Øland - og på repertoiret er musik fra Purcell til Sebastian. Koncerten starter kl. 19.00 - og der er gratis adgang. dyhr