Brønderslev

Elfirma i Saltum i nyt samarbejde

SALTUM:Først arbejdede Henning Nielsen hos elektrikerfirmaet Kruse og Mørk i Brønderslev, så overtog han el-firmaet Georg Sørensen i Saltum, og nu har han indledt et samarbejde med sin gamle arbejdsgiver. Kruse og Mørk har købt sig ind i elfirmaet i Saltum, som udover Henning Nielsen har tre ansatte. Det er somme tider svært at stå alene, når man har et lille firma. Der er begrænsninger på volumen af ordrer, når firmaet er forholdvist lille, og det problem løses til dels, når el-firmaet samarbejder med Kruse og Mørk, forklarer Henning Nielsen, der også kan se administrative fordele ved at samarbejde med firmaet i Brønderslev. Når Henning Nielsen har travlt ude i marken, kan administrationen foregå på kontoret i Brønderslev, men der er ikke tale om, at Kruse og Mørk har overtaget firmaet i Saltum. De er stadig konkurrenter, men begge parter kan altså opnå fordele ved at samarbejde. For eksempel er det en fordel for Henning Nielsens firma, at Kruse og Mørk har en medarbejder, der sørger for tegningerne i forbindelse med installationer i nye huse. Indkøb af materialer bliver også billigere for elfirmaet i Saltum, forklarer Henning Nielsen, som også kan komme til at lave service nogle af de steder, hvor Kruse og Mørk har haft ordrer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst