Elfiskeri gav trist resultat

Næsten al dyreliv i vandløbet syv kilometer nedstrøms for Nørager Mejeri udryddet efter syreudslip.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

jan Koch Nielsen og Hans Heidemann Lassen på vej til at gøre klar til endnu et forsøg med elfiskeri.

Fire dage efter det voldsomme udslip af næsten 2.000 liter syre hos Nørager Mejeri gennemførte to biologer fra Miljøcenter Aalborg i samarbejde med en biolog fra Rebild Kommune forsøg med elfiskeri fire forskellige steder i det tilstødende vandløb. Og resultatet var meget skuffende, for på de første 3,5 kilometer nedstrøms var der ingen tegn på fiskeliv, og tættere på vandløbets udløb i Lerkenfeld Å syv kilometer fra mejeriet fandt biologerne kun en tiendedel af den normale bestand af fisk og dyr i vandet.