Aalborg

Elfsborg taler allerede om en afløser

ELFSBORG:Udsigten til, at Magnus Haglund bliver ny træner i AaB, blev torsdag endnu større, da den svenske avis Expressen kunne afsløre, at man i Elfsborgs ledelse er i gang med at diskutere Haglunds afløser. Ifølge avisen nævnes GAIS-træneren Magnus Pehrson som en mulighed, hvis Haglund skulle skifte til de danske mestre. - Hvilken skandinavisk klub vil ikke have vores trænerteam? Spillere og ledere kommer og går. Og vi er kendt for ikke at ville stå i vejen for spillere og ledere, der vil tage næste skridt. Men vi er indstillede på at arbejde langsigtet med Magnus, siger klubbens sportschef, Stefan Andreasson, til Expressen. ols