Elgen kommer måske til Himmerland

Verdens største hjort kan være på vej til Lille Vildmose i Himmerland.

El­gen kan være på vej til Lil­le Vild­mo­se i Himmerland, men kun hvis Vildt­for­valt­nings­rå­det gi­ver grønt lys. ar­kiv­fo­to: scan­pix
Trafikulykker 1. september 2007 22:59

Men kun hvis Vildtforvaltningsrådet finder, at det er gavnligt for naturen. Rådet har vedtaget på et møde, at dyrene i første omgang skal blive i Sverige. Men får Vildtforvaltningsrådet en ansøgning om at sætte de store dyr ud i et indhegnet område ved Lille Vildmose i Himmerland, vil det igen overveje at sende elge til Danmark på en enkeltbillet. Trafiksikkerheden var også på dagsordenen. Her forudser Poul Hald-Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening og medlem af rådet, ingen fare. - Risikoen for at ramme en elg er minimal. Området rummer kun mindre veje, som mange netop vil bruge for at komme ind og se elgene, siger han. En rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser gav grønt lys for elgenes indtog i juli. Her vurderede man, at der er seks områder i landet, som vil egne sig til elge, da dyret tidligere har levet i Danmark. Dengang protesterede vildkonsulent for Falck i Nordjylland Allan Bruun Rasmussen og påpegede, at 10-15 mennesker hvert år bliver dræbt i trafikulykker, hvor elge er involveret, i Sverige. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...