Fjerritslev

Elite-ynglinge må en række ned

Fjerritslevs ynglinge-drenge fik kun en enkelt sæson i eliterækken. Kampen Mod Herning/Hauge blev tabt med 32-23.

Theis Halsboe blev atter topscorer. Foto: Erik Sahl

Theis Halsboe blev atter topscorer. Foto: Erik Sahl

Dermed kan Fjerritslev med kun to point på kontoen ikke nå op over stregen, selv om der mangler endnu en kamp. - Forsvaret var ikke godt nok. Og i anden halvleg svigtede også angrebet, siger træner Søren Jensen. - Holdet kæmpede udmærket, men vi smed også for mange bolde væk, når der blev satset for meget, tilføjer han. Theis Halsboe blev topscorer med 10 mål. Christian Gundersen og Simon Buje scorede hver fire mål. I den sidste kamp skal Fjerritslev møde topholdet Thisted. Trods den beskedne pointhøst er Søren Jensen tilfreds. - Vi har manglet en ekstra bagspiller, og vi har ikke været for gode til at dække op. Men vi har ikke været udspillet. Nu skal vi i stedet spille i ynglinge A, hvor der er udsigt til en hel del lokalopgør. Det ser vi frem til, siger træneren.