Dronninglund

Elitehold i kamp i aften

Ø. BRØNDERSLEV: I aften spiller Ø. Brønderslev Idrætsforenings herreynglinge-elite i håndbold udekamp mod Team Østvendsyssel i Dronninglund. Som ØBI, vandt Team Østvendsyssel også deres premierekamp. Det blev 23-19 mod HS Vendsyssel. Team Østvendsyssel var et af de vendsysselske hold der forsøgte at komme i divisionen hvilket ikke lykkedes. Så på den baggrund må Ø. Brønderslev forvente at møde et toptrænet mandskab. Ø.Brønderslev-holdet er dog blevet styrket til dagens kamp. De kan mønstre fuld opstilling, hvilket betyder at Martin Toft og Christian Dybro igen er med på holdet. Holdleder Kjeld Christensen er optimistisk på sit holds vegne selv om de mistede lidt af koncentrationen i premierekampen mod Frederikshavn. obj