Elitehold sluttede med en stor sæk

Brønderslev 20. marts 2003 07:00
Ø. BRØNDERSLEV: Med cifrene 49-29 sluttede Ø. Brønderslevs herreynglinge elite-A sæsonen med at tabe til det suveræne tophold Struer/Resen. Som i det første opgør, som ØBI tabte med 21 mål, fik ØBI en håndboldlektion, de sent vil glemme. Holdet fra Struer var uhyggeligt effektive. Den mindste fejl i ØBI's angreb blev straffet. Begge halvlege var stort set identiske rent målmæssig. Struer/Resen vandt første halvleg 24-15 og anden 25-14. ØBI's holdleder Kjeld Christensen er godt tilfreds med ØBI's angrebsspil. Og normalt burde 29 mål også være nok til en sejr. Det kræver blot, at der bliver lukket af i den anden ende. For at fylde holdet op, måtte ØBI stille med to juniorer i Rasmus Gramkow og Søren Møller. De gjorde det begge godt. Bedst på ØBI's hold kan Kjeld Christensen fremhæve Mads Bak og Michael Koldste, ligesom Jon Thomsen med mange gode mål gjorde sit til at pynte på resultatet. ØBI's mål blev scoret af: Jon Thomsen ni, Michael Koldste otte, Mads Bak Larsen fire, Rasmus Gramkow tre, Allan dahl og Mads Larsen hver to, mens Lasse Højholt scorede et mål. obj
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...