Eliten må også spænde livremmen ind

Kommunens konto til markedsføring skrumper, og det mærker elitesportsklubberne nu

Frederikshavn White Hawks’ bronzevindere får næste sæson en kommunal økonomisk indsprøjtning på 200.000 kommunale kroner. Arkivfoto: Claus Søndberg

Frederikshavn White Hawks’ bronzevindere får næste sæson en kommunal økonomisk indsprøjtning på 200.000 kommunale kroner. Arkivfoto: Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Kommune er på økonomisk slankekur, og det mærker elitesportsklubberne nu også.

Kommunens konto til markedsføring er blevet beskåret med 130.000 kroner, og det går ud over tre eliteklubber, der har søgt om nyt kommunalt sponsorat.

Elite Nord, selskabet bag ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks, fik i den forgangne sæson 250.000 kroner fra kommunekassen men må næste sæson ”nøjes med ” 200.000 kroner.

Vendsyssel Elite Badminton, VEB, mister 25.000 kroner og går fra 200.000 til 175.000 i tilskud, mens Frederikshavn Golf Klub går fra 25.000 til 20.000 kroner i kommunalt sponsorat.

Puljen til eliteidræt er på 544.240 kroner, og på listen er også Vendsyssel Håndbold og Frederikshavn Blackhawks (floorball), der hver får 75.000 kommunale kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden