Elitesoldaten der ikke vil holde mund

Poul Dahl, tidligere chef for Jægerkorpset, har aldrig været bange for at sige sin mening. Derfor har han flere gange fået ørerne i maskinen, især i 2004, hvor han nævnte tortur som en mulighed i kampen mod terrorisme. Foto: Torben Hansen
Litteratur 1. december 2007 05:00

BØGER Poul Dahl: ¿Mission Irak¿ # # # ¤ ¤ ¤ Hvis navnet Poul Dahl klinger velkendt i militærkredse, er det ikke tilfældigt. Han har haft en 40 år lang karriere i det danske forsvar, været chef for Jægerkorpset i Aalborg, og så vil han ikke holde mund. Mange gange har han bramfrit givet sin klare mening til kende om militærpolitiske forhold, men da han i 2004 på åben tv-skærm omtalte tortur som en mulighed, et nødvendigt onde i kampen mod terrorisme, blev det for meget for forsvarsledelsen i Danmark. Dagen efter det opsigtsvækkende tv-interview blev Poul Dahl forflyttet fra sit lederjob hos Prinsens Livregiment. Senere samme år gik han på pension, men det har ikke gjort ham mindre debatlysten. Poul Dahl har tidligere skrevet bøger, blandt andet ¿Jægersoldat i en terrortid¿, og nu har han udgivet ¿Mission Irak¿ om sin tid som leder af FN¿s vagtkorps i det nordlige Irak. Nærmest en slags dagbog, der beskriver Poul Dahls indsats for at sikre nødhjælpsarbejdet i det nordlige Irak fra 1993 til 1996. Det var efter den første Golfkrig, hvor koalitionsstyrker fik smidt Saddams tropper ud af Kuwait, men før den anden Golfkrig, der som bekendt endte med Saddams fald og det Irak, vi kender i dag. I ¿mellemkrigstidens¿ Irak var der flyveforbudszone i det nordlige Irak. Koalitionsstyrkerne ville beskytte kurderne, som Saddam tidligere havde angrebet med giftgas, og det nordlige Irak var Saddam-frit område, selv om diktatoren stadig holdt det meste af landet i sit jerngreb. Men det Saddam-frie Nordirak var bestemt heller ikke problemfrit, fremgår det af Poul Dahls bog. Området nærmest svømmer i olie, og svært bevæbnede militsgrupper kæmper om magt og arealer. Her findes flygtningelejre, og her findes PKK-baser, som Tyrkiet stadig forsøger at få ram på. En sprængfarlig cocktail, som ikke blev mindre bøvlet af det FN-bureaukrati, Poul Dahl stødte på, da han var chef for FN-vagterne. Hvis man interesserer sig for Irak og gerne vil prøve at forstå lidt af det tilsyneladende endeløse kaos og blodbad, som hærger landet i dag, kan man nok få lidt indsigt gennem Poul Dahls ikke uspændende bog ¿Mission Irak¿. Men som han selv skriver: ¿Der er så meget i storpolitik, der er svært at forstå - og med visse ting er det sikkert også bedst at lade være med at gøre forsøget¿. Hvordan kunne det for eksempel gå til, at masser af olietankvogne dengang kunne slippe over grænsen til Tyrkiet - med Saddams olie - selv om der var FN-embargo mod Irak? Blot et af de mange storpolitiske spørgsmål, som Poul Dahl berører i sin bog, men ikke rigtig besvarer. Til sidst fik han nok af FN-bureaukratiet, sagde sin stilling op og rejste til Libanon med sit livs kærlighed, Zenia, som han havde mødt i Irak. Siden vendte de tilbage til Danmark, og Poul Dahl kan stadig ikke holde mund. Heller ikke i ¿Mission Irak¿, hvor han i bogens efterord igen affyrer et par verbale bredsider, blandt andet mod den danske regering, selv om Poul Dahl i dag er Venstre-politiker i Region Midtjylland: ¿Den danske forsvarsminister, Søren Gade, har ret, når han siger, at danske soldater har gjort en forskel med genopbygningen i Irak. Jeg er bare ikke enig med ham i, at det er til det bedre¿, lyder den hårde kritik fra den tidligere elitesoldat. Peter Witten peter.witten@nordjyske.dk @Brød.9.: { Poul Dahl: ¿Mission Irak¿ 240 sider, 199 kr., People¿s Press

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...