Elitesoldater på museum

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum byder på ferieoplevelser.

Aalborg 13. februar 2011 13:00

Hvis man ellers husker at tage varmt tøj og solidt fodtøj på, kan det blive en oplevelse for børn og forældre/bedsteforældre at besøge Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i vinterferien. Der bliver lejlighed til at møde elitesoldater fra Jægerkorpset hele dagen, torsdag 17. februar, ligesom der er en særudstilling med udrustning og våben, som i øjeblikket bruges af korpset under forskellige operationer. Museet, som er vinterlukket, åbner i uge 7 og 8 i anledning af ferien. Kl. 11-13 er der hver dag demonstration af udstillet materiel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...