Elitespillere til træf

Jan Harkamp, Kim Høgsberg, Ove Christensen, Morten Knudsen og mange flere af de kendte bordtennisspillere deltager i et reunion party på BI-Centeret i Brønderslev lørdag 7. maj.

Bordtennis 12. april 2011 23:11

Det er en gruppe personer fra bestyrelsen samt en gruppe tidligere førsteholdsspillere, der har gjort en kæmpe-indsats for at stable et arrangement på benene, fortæller formand for BI-Bordtennis, Jan Lynge Jensen. - Der er tilmeldt omkring 50. Der skal spilles bordtennis, hygges og festes hele dagen. - Og uden tvivl vil der blive snakket om de gode, gamle dage, hvor Der er mulighed for overnatning på Brønderslev Vandrerhjem. - Vi synes, at der er noget at feste for, siger bordtennissportens Grand Old Man, Hugo Sørensen, der nu har indledt sin 43. sæson i BI-Bordtennis. BI var i top-fire i dansk bordtennis fra 1984 til 2008. I den periode er det blevet til syv guldmedaljer, seks sølvmedaljer og seks bronzemedaljer. - Det er der ikke mange, der kan præstere, så det vil vi fejre, siger Hugo Sørensen, der glæder sig til at møde de mange bordtennisspillere. På et tidspunkt var Brønderslev hjemsted for et Team Danmark elitecenter. BI var første klub i Danmark, der fik et professionelt islæt. Der har været spillere fra hele Danmark og fra Sverige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...