Aalborg Håndbold

Ellebæk: Nærmest perfekt

Aalborg Håndbolds bagspiller var meget tilfreds med indsatsen mod TTH Holstebro

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold sikrede sig tirsdag aften en plads i DM-semifinalerne på den mest overbevisende facon, da TTH Holstebro blev sendt hjem med et nederlag på 23-35.

De forsvarende mestre var ganske enkelt i en klasse for sig mod et hold, der ellers har slået Aalborg tre gange i denne sæson.

- Det var nærmest en perfekt kamp fra vores side, og jeg kan ikke huske, at vi har spillet bedre i denne sæson. Vi viste et rigtig godt niveau i begge ender af banen, og kan vi fortsætte sådan her, kan vi gå hele vejen, siger Tobias Ellebæk, der scorede seks gange i kampen.

Med sejren viste Aalborg Håndbold endnu engang, at man ligner et hold, der har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt, og en gentagelse af sidste sæsons mesterskab ligner ikke nogen umulighed.

- Hvis vi spiller sådan her, er der ikke noget hold, vi ikke kan slå, men vi skal fortsætte sådan her. Det slutter ikke her, siger Tobias Ellebæk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.