Ellemann: S-forslag om madspild sparker åben dør ind

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen mener, at butikkerne er godt i gang med at bekæmpe madspild.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) synes allerede, at detailhandlen er godt i gang med at bekæmpe spild af mad.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) synes allerede, at detailhandlen er godt i gang med at bekæmpe spild af mad.

KØBENHAVN:Socialdemokratiet foreslår i et nyt klimaudspil, at man opstiller mål for, hvor meget madspild i detailhandlen skal reduceres med.

Hvis butikkerne ikke lever op til målene, vil der blive indført et decideret forbud mod madspild.

Men spørger man miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), er dagligvarebutikkerne allerede nået rigtigt langt i kampen mod kasserede fødevarer.

- Det er lidt, som om at Socialdemokratiet vil løbe en åben dør ind, for som sædvanligt er vi langt foran allerede, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han henviser til den tænketank, der blev nedsat i foråret med henblik på at samle erfaringer og de gode idéer.

- Den grundlæggende opgave for en regering er at sætte de aktører sammen, der kan gøre en forskel. Ingen kan løse udfordringerne alene.

- Detailhandlen er også repræsenteret og samarbejder rigtigt godt for at løse det her problem.

- Man donerer allerede fødevarer til velgørende formål, og man er opmærksom på det med datomærkningen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han nævner også det globale fødevaretopmøde i København sidste år som et eksempel på, hvad der allerede er blevet gjort for at stoppe spild af mad.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.