EMNER

Ellen venter på nye sko

Ellen Pedersen er ufrivillig hovedperson i en grotesk farce der nu har varet i halvandet år.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

På grund af rygmarvsbrok har Ellen Pedersen fået en såkaldt hulfod.

Hvem husker ikke den scene i Charlie Chaplins "Guldfeber", hvor vagabonden spiser en kogt støvle? Selv om det burde være en menneskeret at eje et par sko, så spiser Chaplin med stor værdighed og appetit. Men det her er ikke en film. Det er Danmark anno 2009. Mærkelig fod 75-årige Ellen Pedersen tager sin strømpe af højre fod. Det er et mærkværdigt og sjældent syn. Foden krummer og slår en bue, for akillessenen er for kort, og andre sener strammer, så hvis ikke foden støttes ordentligt, gør det ondt at gå. Grunden er, at Ellen Pedersen er født med rygmarvsbrok, hvilket har medført en lidelse ved navn Hulfod eller Hammertæer. Hun er almindelig borger, en borger med samme følelser, behov og rettigheder som alle os andre, og derfor virker det absurd, at hun har ventet halvandet år på at få et par sko. Og for at det ikke skal være løgn, har Ellen Pedersen været nødsaget til at klippe et hul i et par gamle sko, så foden passer bedre. - Det irriterer mig naturligvis voldsomt, at jeg næsten ikke kan gå. Men derudover er jeg blevet en ekstra udgift for Frederikshavn Kommune. For når jeg ikke kan gå, er jeg nødt til at have hjemmehjælp to gange om ugen. Situationen er ifølge Ellen Pedersen i den grad blevet vanskeliggjort af, at Frederikshavn Kommune har indgået en indkøbsaftale (udlicitering) med firmaet Ortho Baltic fra Litauen, når det handler om ortopædisk fodtøj. Et nærmest utal af skomagere har været inde i billedet. Men enten er aftalerne ikke overholdt, eller også er skomagerne nærmest forsvundet fra jordens overflade. Masser af Corner I stuen på Lindegårdsvej i Frederikshavn er der tegninger af børnebørnene på væggen, og her er en udfordrende lugt af cigaretter. Ellen Pedersen ryger Corner, så det er en lyst, hun har let til latter, og hun er velformuleret. Den tidligere merkonom i personaleudvikling, der i øvrigt også har været sekretær i Dansk Flygtningehjælp, er med egne ord ikke et brokhoved, og har aldrig "stået frem" i medierne for at fremme sin egen sag. Omvendt finder hun sig bestemt heller ikke i hvad som helst, og hun har ikke det fjerneste imod, at folk får at vide, at fru Pedersen også har ret til et anstændigt liv - og et par sko. Trods sit medfødte handicap er Ellen Pedersen i mange år i stand til at bruge normale sko, men i begyndelsen af dette årtusinde brækker hun sin ankel. Hendes "Hulfod" forværres, og det er lige før, at Ellen vinker med det hvide flag, og hun har egentlig bare lyst til, at "de amputerer hele lortet". Før Ortho Baltic kommer ind i billedet i 2008, får Ellen Pedersen syet tre par sko hos en lokal ortopædisk skomager i Frederikshavn, der gør, hvad han kan. Men de tre par har desværre alle én ting til fælles: De passer ikke. Et platfodsindlæg De specialsyede sko skal sikre, at den krumme højre fod bliver rettet ud. Vægten skal fordeles, så skoen støtter de rigtige steder. Men i stedet må Ellen Pedersen selv foretage hjemmelavede indgreb i skoens opbygning, og hun køber for eksempel et platfodsindlæg i Matas for at frembringe den rigtige drejning og hældning. Men de små, private operationer lykkedes ikke helt, og resultatet er, at skoene gnaver og bider og er ubehagelige at gå i. Som nævnt indgik Frederikshavn Kommune i marts 2008 en indkøbsaftale med Ortho Baltic fra Litauen, og meningen er nu, at fru Pedersen endelig skal have bygget et par supersko, der passer. Men i stedet begynder problemerne for alvor, og en ventetid på halvandet år er nu begyndt. Ikke lørdagsbal Ortho Baltic har også firma og klinikker i Danmark. Ellen Pedersen får en henvisning til Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn, og i foråret 2008 bliver der taget en gipsafstøbning af foden. Få måneder efter får Ellen Pedersen sine supersko - nu er hun klar til at tage til lørdagsbal på kroen. Tror hun. De litauiske supersko passer ikke, men skomageren fortæller, at de bare "skal trædes til". - Skoene var så stive som cementrør, og sålen vejede et ton. Jeg kunne jo slet ikke gå i de sko. Situationen er naturligvis ikke holdbar, men skomageren belærer Ellen Pedersen om, at hun jo ikke skal forveksle forandringer med fejl, og at han desuden kun vil høre om et problem af gangen. Julen 2008 nærmer sig, og skoene klemmer. Men Ellen vil gerne se ordentligt ud i højtiden, selv om hun udmærket godt ved, at de ortopædiske specialsyede sko skader mere, end de gavner. I begyndelsen af det nye år tager sagen en total forvirrende drejning. Af en eller anden grund bliver Ellen Pedersens skomager skiftet ud i januar 2009, men den nye skomager - også fra Ortho Baltic - har hun kun kontakt med én gang. Så hører hun aldrig mere fra ham. 5. maj 2009 bliver Ellen Pedersen undersøgt af ortopædkirurg på Hjørring Sygehus. Han forstår ikke, at Ellen ikke kan få et par sko, der passer, og han slår fast, at sko eller såler skal rettes til, så foden "trykaflastes". Ortopædkirurgen sætter altså streg under, at det godt kan lade sig gøre at lave et par ordentlige sko til Ellen Pedersen. Næste skridt i farcen er, at hun i juni 2009 bliver ringet op af to skomagere, der bor på Fyn. Hvorfor det nu er nødvendigt for Ortho Baltic at hente skomagere fra Fyn, melder historien ikke noget om. - Så kom der to mænd her i min lejlighed. De havde kufferter og poser med, og de lignede to brugtvognsforhandlere, fortæller Ellen Pedersen. De to skomagere lavede et gipsaftryk, og Ellen fik besked på, at hun ville få et par prøvesko i løbet af to uger. Men efter to måneder var der stadig intet sket. Han hedder Sebastian Igen klager Ella Pedersen, og nu er vi fremme ved sensommeren 2009. En dag ringer en mand ved navn Sebastian. Sebastian præsenterer sig som skomager - også fra Fyn. Han arbejder tilsyneladende sammen med de "to brugtvognsforhandlere" fra før, og han er klar til at fortsætte deres arbejde. Det viste sig dog, at der ikke var blevet lavet et par prøvesko, og igen skal Ellen have foretaget et aftryk af sin fod. Men nu er det nok! Det er nu snart halvandet år siden, at Ortho Baltic lovede Ellen Pedersen et par sko, og nu vil Frederikshavn Kommune tilsyneladende ikke stå model til mere slendrian. Ortho Baltic trækkes ud af Ellen Pedersens sag, og nu består den store udfordring i at finde en skomager, der kan lave et par sko, der passer. Ella Pedersen er altså indtil videre nødt til at gå i et par ældgamle sko med et firkantet hul i overlæderet. Men til gengæld har hun fået masser af kommunal hjælp til at klare dagen og vejen. Hun får hjælp til rengøring og meget mere, men Ellen Pedersen er dog stoppet med at gå til genoptræning. Den intense genoptræning hjælper nemlig ikke spor, hvis ikke Ellen kan gå på en ordentlig måde, og det kan hun ikke, hvis ikke hun får et par sko. Og et sted dernede på bagerste række sidder Ellen Pedersen og er træt af denne groteske farce.