Eller sørger for Washington-sejr efter sent comeback

Washington Capitals vendte 2-4 til 4-4, inden Lars Eller med en scoring i overtiden sørgede for sejr.

Lars Eller jubler, efter at han har sikret Washington Capitals sejren søndag over San Jose Sharks.

Lars Eller jubler, efter at han har sikret Washington Capitals sejren søndag over San Jose Sharks.

WASHINGTON:San Jose Sharks så søndag ud til at være på vej mod sejr mod Washington Capitals i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Med en scoring til 4-2 med et minut tilbage af tredje og sidste periode kunne holdet fra Californien så godt som sætte de to point på kontoen.

Men i ishockey kan tingene gå stærkt, og Washington havde langt fra givet op. 13 sekunder efter 4-2-scoringen sendte Lars Eller pucken videre til tjekkiske Jakub Vrana, der reducerede til 3-4.

Med kun 15 sekunder tilbage blev det så 4-4 ved T.J. Oshie.

Dermed skulle kampen ud i en forlænget spilletid.

Her blev Lars Eller den store helt for den amerikanske hovedstadsklub. Danskeren modtog efter to minutter pucken fra John Carlson, sendte den resolut i mål og sikrede dermed Washington sejren.

Capitals ligger nummer et i Eastern Conference med 63 point foran Boston Bruins, der har 59.

Begge klubber har spillet 43 kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.