Ellevilde dage afvikles for femte år i træk

Hirtshals 6. marts 2007 05:00

HIRTSHALS: For femte år i træk iscenesætter Hirtshals Handelsstandsfore-ning eventen Ellevilde dage, som er ment som en rigtig forårsbebuder og hvor deltagerne samtidig skal ud på en skattejagt i 13 butikker. I forbifarten håber handelsstanden at folk giver sig tid til at kigge på forårstilbud. Skattejagten starter onsdag 7. marts, og jagten går ud på at finde 13 bogstaver til et ord, som er løsningen og adgangsbillet til at være med i lodtrækningen om en rejse for to personer til Santorini i det græske øhav. De ellevilde dage slutter fredag 9. marts. Nyt nederlag til Horne Horne: I lang tid gik det op og ned for holdet, da Horne KFUMs 2. divisionsdamer hjemme i dyssen spillede mod Hadsten. Horne formåede også at komme tilbage efter fem minutters mentalt blackout, der gav Hadsten en føring på 13-8. Men ved stillingen 20-20 i 2. halvleg var kræfterne sluppet op, og Hadsten vandt med 30-24. Der var fremgang både i forsvar og i angrebsspillet. Tove Christensen skød mere end længe og med succes, Pia Holstein fik skuddene omsat i mål, men måtte dog bæres fra banen tre min. før tid med en fiberskade og Ida Birch scorede fra en spids højre fløj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...