Ellidshøj - en lille oase i det yderste af kommunen

Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj-Svenstrup-Godthåb sogne har indbudt til sogneaften, og salen er fyldt til sidste plads. Foreningens formand, Peter Jørgensen, byder velkommen og synger for til "Når vinteren rinder", hvor der i sidste vers skrives om, at solen går ned bag lynghedes vidtstrakte flade. Midt i Ellidshøj ligger den 5.000 år gamle dysse "Ellehøj", som er det første tegn på beboelse i området. - Så måske har bonden stået på højen og set ud over den vidstrakte lynghede.

Peter Jørgensen og hans tekniker, Verner Johansen, gik omkring 100 år tilbage i historien og fortalte med udgangspunkt i en fin billedserie om udviklingen i byen/sognet. I 1916 boede der i sognet 689 personer, heraf var ikke mindre end 273 under 14 år. En årsag hertil var måske, at Hannerupgård i 1912 blev udstykket til 24 ejendomme, sandsynligvis med lige så mange unge familier.

Med udgangspunkt i tællingen kunne det konstateres, at landbruget var det dominerende erhverv. Også forekomsten af de forskellige råstoffer (grus, kridt, kalk, ler og tørv) gav beskæftigelse til mange mennesker. Mange håndværkere og handlende etablerede deres virksomheder i Ellidshøj.

I 1869 åbnede jernbanen fra Randers til Aalborg. Med en station i Ellidshøj blev der etableret tipvognskørsel fra de forskellige produktionssteder til stationen, tipvognen blev trukket af heste og senere af damplokomotiver. Da stationen lukkede i 1972 overtog lastbilerne disse transporter, og byen var lige ved at blive kvalt i sin egen succes.

Peter Jørgensen fortalte også om sognets udvikling med udgangspunkt i en liste over foreningernes stiftelsesår; Forsamlingshuset 1906, Afholdsforening og Husmandsforening 1907, Sangforening 1910, Venstre vælgerforening 1913, Borgerforening 1917, Ungdoms- og idrætsforening 1918, Socialdemokratisk forening 1919, Læse/biblioteksforening 192?, Transformatorforening 1924, Vandværk 1933, Husflidsforening 1934, Husmoderforening 1950, Andelsfrysehus 1956-1982, Fjernsynsforening 1959-1962. Alle foreninger er udtryk for beboernes behov på det givne tidspunkt. Peter Jørgensen understregede foreningernes demokratiske læring og værdi for fællesskabet.

De mange billeder af bygninger (som var engang, og som er kommet til) og af personer gav anledning til mange genkendelsesudbrud og kommentarer fra de engagerede tilhører.

Byens fysiske udbygning blev vist på kort fra forskellige årstal, helt fra det ældste med nogle få gårde og huse omkring den gamle kirke, der stammer fra 1160-70. I 1959 åbnes hovedvejen mod vest, og megen trafik gennem byen forsvinder. Nye kvarterer skyder op primært mod nord. Skole og sognegård bygges, ja der sker hele tiden noget.

Der var meget mere at berette også gode kommentarer fra tilhørerne, men pladsen tillader det ikke!

Efter en tiltrængt kaffepause blev der blændet op for filmen "Ellidshøj en landsby i Himmerland". Her blev vist stillbilleder og levende billeder af byen og naturen og ikke mindst Peter Jørgensens interview med kendte borgere var god kvalitet. Artiklens overskrift blev sagt af nyligt afdøde Karen Johansen Christensen.

Landsbymiljøet kommer ikke tilbage, så opgaven er at vedligeholde og udbygge det eksisterende, var Peter Jørgensens slutbemærkning på en spændende og tankevækkende aften i Ellidshøj Sognegård.