EMNER

Elmesygen slog gamle kæmper ud

Træ–er–ne ved Brøn–ders–lev Kir–ke en–der som flis. Foto: Kurt Be–ring

Træ–er–ne ved Brøn–ders–lev Kir–ke en–der som flis. Foto: Kurt Be–ring

BRØNDERSLEV:De gamle kæmper måtte lade livet. Det er de gamle elmetræer ved Brønderslev Kirke, der er tale om. De var ramt af elmesyge. - Og så er der ikke anden udvej end at fælde dem, siger driftsleder Finn Bjerning fra Brønderslev Kommune. Træerne er meget gamle, og Brønderslev-borgere kan altid huske dem. I løbet af få minutter var de fjernet de store træer, der har været mange årtier om at blive så store. Vognmand Kurt Larsen fra Kraghede holdt med sin kran træerne fast, mens kommunens folk savede. - Vi har meget få elmetræer tilbage, fortæller Finn Bjerning. - Vi har aldrig haft så mange elmetræer i Brønderslev. Finn Bjerning fortæller, at træerne vil blive erstattet af nye. - Det var et godt tidspunkt at fælde træerne, nu hvor vi alligevel er i gang med renovering af Bredgade, og vi skal i gang med kirkepladsen. For beboerne i området var det underligt, at der pludseligt var så åbent. Træerne har skygget sommer efter sommer.