Elton John giver koncert i Aalborg

Verdensstjernen Elton John giver den 6. juni 2004 koncert i Aalborg Hallen. Koncerten, der bliver den eneste i Danmark, bliver af en mere intim karakter - udelukkende med siddende publikum.

Elton John er manden bag nogle af musikhostorien største hits. Blandt andet sangen "Candle in the wind", som oprindelig var en hyldest til Marlyn Monroe. Da prinsesse Diana omkom i 1997 omskrev han teksten til minde om hende. Singlen er stadig den mest solgte i verden nogensinde. Under koncerten i Aalborg vil Elton John spille et bredt udvalg af sange fra sin lange karriere. Aftalen med Elton John er kommet i stand efter at Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør Ernst Trillingsgaard gennem seks måneder har forhandlet med verdensstjernens agent. Billetter kan købes fra den 8. december kl. 12 i Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor. Telefon 9935 5566 eller via internettet: www.akkc.dk