Skolevæsen

Elverkjoler, blomster og fri fantasi

HJØRRING:De har efterhånden svedt det meste af et år over konfirmationskjolerne, pigerne fra 7. klasse på Rudolf Steiner Skolen. For hvor de fleste piger i den alder vel elsker at kigge i forretninger for at finde den helt rigtige kjole til den store dag, behørigt afstemt efter forældrenes tegnebog, den aktuelle mode og udvalget, har de valgt at få en helt anden vej - de syr nemlig selv deres kjole. Ideen opstod efter sommerferien, hvor nogle af pigerne sad og tegnede kjoler. Ikke specielt til konfirmation, men bare kjoler i al almindelighed, som andre piger tegner heste, skriver digte og hænger selvlysende, lyserøde hjerter op på væggene i værelset. Og så var den der pludselig - hvorfor ikke sy konfirmationskjolen selv? Deres håndarbejdslærer, Lisbet Nørgaard Jensen, var helt med på ideen, og da forældrene accepterede det noget utraditionelle projekt, var det i orden. Det eneste, som måske generede en smule, var klassens to drenge, Hans Christian Bogen og Andreas Martinsen, men de tog situationen med ophøjet ro og accepterede på stedet, at de to fredagstimer i håndarbejde i dette skoleår nok blev i pigernes tegn. Livlige piger NORDJYSKE besøgte håndarbejdslokalet på skolen for at få en snak med pigerne, og det blev et livlig time. Nogen større ydmyghed over at skulle fortælle om kjolerne kunne ikke rigtig fornemmes, ligesom pigerne hver især havde meget travlt med netop at fremhæve deres egen kjole som ualmindelig smuk og vellykket. - Se mine ærmer, de er inspirerede af filmen "Ringenes Herre", lød det fra den ene, mens de andre forsøgte at overdøve. - Min skal have blomster på, og se min, den er figursyet med afskårne ærmer ved albuerne, og se nu mig, min skal have bånd om livet, og jeg skal have bånd i håret i samme farve, og hvorfor spørger du ikke snart, hvordan min skal se ud, ivrede det rundt om bordet ... mens drengene forholdt sig tavse og iagttagende. Samtidig skal det retfærdigvis skrives, at pigerne var meget solidariske overfor hinandens kjoler. Ikke noget med at fremhæve på andres bekostning - der blev fremhævet, jovist, men bare sådan i al almindelighed og hvorfor dog ikke, når man nu er 13-15 år og er i gang med at fremstille noget, som man er ualmindelig godt tilfreds med. Tegnede modeller Udgangspunktet for pigernes kjoler var dels deres tegninger og dels den frie fantasi. En ville ligne prinsessen Eowyn fra Ringenes Herre og havde derfor nærstuderet filmen (og måske Aragorn, som måske og måske ikke er en flot fyr), en anden ville bare have blomster på kjolen for at være tilfreds, mens atter andre slog på figursyning, store udskæringer, og hvad der nu rør sig på en konfirmationskjole. Ingen af pigerne drømmer for alvor om at blive tøjdesignere, men sikkert er det, at de har hygget sig undervejs i processen, hvor læreren, Lisbet Nørgaard Jensen, har haft nok at se til. Hun vil ikke garantere, at hun går med til et lignende projekt i næste skoleår, men vil omvendt heller ikke afvise på forhånd, at det er en mulighed. For selvom kjolerne altså er hjemmegjorte, skal de jo mindst være lige så flotte ud, som de kjoler, man køber sig til. Ingen af pigerne kunne forestille sig at stå i Sct. Cathrinæ Kirke søndag 4. maj og ligne noget hjemmelavet noget. Det skal være i orden, og det bliver det også, garanterer deres lærer. Og dermed har pigerne i 7. klasse på Rudolf Steiner Skolen fået en lektion i, at selvgjort er velgjort - en lektion, som altså har taget et helt skoleårs håndarbejdstimer.