Elverkongen regerede i Havbakkerne
Elever på Havbakkeskolen havde rollespil på skemaet
ALS: Der var nok at fortælle om, da eleverne fra fjerde til syvende årgang på Havbakkeskolen i Als fredag eftermiddag kom hjem fra skole.
Den sidste skoledag før pinse stod nemlig i rollespillenes tegn.
Kl. 9.30 gik hele flokken af elever fra skolen til Havbakkerne ved Kattegat. Her havde undervisere fra Havbakkeskolen og lærere og elever fra rollespilefterskolen Østerskov i Hobro, udpeget en række fikspunkter, hvor de forskellige spil og indlæringer skulle foregå.
I virkeligheden blev der allerede taget hul på løjerne tirsdag. Her havde skolen i Als første gang besøg af efterskoleeleverne, der kom for at lære eleverne på mellemtrinet om rollespilsfigurer, karakteropbygning og en del andet, som de fik brug for fredag i bakkerne.
Spillet var tidsmæssigt bredt med elverfolket i flertal, men kaptajnen for den hemmelige magiske cirkel var der også. Under det store træ på stranden tog han imod sine krigere.
Der blev også gjort holdt i Hulvejen, hvor eleverne blev sat på en form for intelligensprøve overvåget af elverkongen himself. Umiddelbart så det let ud med ringe, der skulle placeres ovenpå hinanden, men det var det ikke, erfarede adskillige.
Dagen sluttede med et gevaldigt slag på Blokkerne – den store græsplæne foran Als kirke. Her blev der kæmpet så sveden sprang frem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.