Elvis i kirken

”Elvis” kommer til Horsens Kirke i Langholt 27. oktober i form af sanger Karsten Holm.

”Elvis” kommer til Horsens Kirke i Langholt 27. oktober i form af sanger Karsten Holm.

Horsens Kirke i Langholt byder 27. oktober klokken 19.30 på en utraditionel kirkekoncert. Koncerten hedder "Elvis i kirken", og det er Karsten Holm, diplomuddannet sanger, med en livslang passion for The King, der fortolker.

Koncerten er en afvekslende rejse mellem de store ballader og de swingende up-tempo numre.

Elvis Presley havde sin musikalske baggrund fra kirkemiljøet og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær.

Sangene er blot ikke blandt de mest kendte. Ikke desto mindre blev de tre amerikanske grammys som Elvis modtog, alle tildelt for gospeludgivelser.

Det er denne side af Elvis Presleys virke, der er fokus på denne aften.

Karsten Holm akkompagneres af pianist/organist Christian Spillemose.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.