Elvis-selskab skal have halv million af Randers-museum

Sø- og Handelsretten dømmer dansk museum for afdød popstjerne - men amerikanerne får ikke alle ønsker opfyldt.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

ELVIS_PRESLEY_AND_PRISCILLA_WITH_LISA_MARIE_FEBRUARY_1968 Foto: Free/Wikipedia

Et slags klubhus for fans af Elvis Presley i Randers er onsdag dømt til at betale en halv million kroner til et amerikansk selskab.

Det skyldes, at navnet Graceland Randers lå for tæt op ad det oprindelige Graceland i USA.

Dermed er der sket en krænkelse af det amerikanske selskabs rettigheder, fastslår Sø- og Handelsretten.

På grund af striden er navnet blevet ændret til Memphis Mansion.

Selv om Elvis-selskabet GL SPE LLC således får medhold, får direktøren fra Randers dog også ret på andre punkter.

Henrik Knudsen frifindes nemlig for flere af de påstande, som tre amerikanske selskaber - heriblandt Elvis Presley Enterprises Inc. - har nedlagt under sagen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.