Sport

EM: Blume buldrer i semifinalen i næsthurtigste tid

OL-guldvinderen Pernille Blume viste storform og vandt sikkert sit indledende heat i 50 meter fri ved EM.

Pernille Blume er klar til semifinalen i 50 meter fri ved EM i Glasgow. Foto: Mads Claus Rasmussen / arkiv/Ritzau Scanpix

Pernille Blume er klar til semifinalen i 50 meter fri ved EM i Glasgow. Foto: Mads Claus Rasmussen / arkiv/Ritzau Scanpix

Svømmeren Pernille Blume ligner et godt bud på en dansk medalje ved European Championships i Glasgow.

Fredag formiddag kvalificerede den danske OL-guldvinder fra Rio sig til semifinalerne i 50 meter fri.

Den 24-årige dansker satte næsthurtigste tid af alle, da hun overbevisende vandt heat 4 i tiden 24,27 sekunder.

Tiden er 35 hundrededele af et sekund langsommere end Blumes danske rekord, som blev sat for godt en måned siden i Rom.

Ud over Blume så er Danmark også repræsenteret med Julie Kepp Jensen i semifinalen, der afvikles fredag aften. 18-årige Kepp Jensen kvalificerede sig i ottendehurtigste tid.

Svenske Sarah Sjöström var samlet set hurtigst i fredagens indledende heats med en tid på 24,14 sekunder.

I 100 meter butterfly har Emilie Beckmann desuden sikret sig en plads i semifinalerne, der også svømmes fredag aften.

I kvindernes 4 x 100 meter fri kæmpede den danske holdkap sig lige nøjagtig videre til finalen. Danmark og Polen blev begge noteret for tiden 3 minutter og 41,28 sekunder, hvilket var ottendebedste tid.

European Championships foregår fra 2. til 12. august og samler EM i syv forskellige sportsgrene. Ud over svømning drejer det sig om roning, cykling, golf, gymnastik, triatlon og atletik. Sidstnævnte i Berlin, de øvrige i Glasgow.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst