EM: Dem skal Danmark passe på

Cristiano Ronaldo er den altoverskyggende profil for Portugal, som danskerne møder i aften ved EM.

EM: Dem skal Danmark passe på

Disse tre spillere skal Morten Olsens mandskab holde ekstra øje med, når det i aften gælder Portugal i den anden kamp ved EM.

*Cristiano Ronaldo:

Real Madrid-angriberen har haft en fremragende sæson, hvor han blandt andet har ført Madrid-holdet til det spanske mesterskab. Angriberen bidrog selv med 46 mål, og han er uden diskussion Portugals farligste spiller foran mål.

*Nani:

Danskerne skal håbe ikke at se alt for mange koldbøtter i luften fra kantspilleren, der til dagligt huserer i Manchester United. Så betyder det nemlig, at Nani har scoret. Han har utrolig speed i fødderne, så det handler om, at han ikke skal komme op i tempo.

*Pepe:

Real Madrid-forsvarsspilleren er ikke som sådan en matchvinder for portugiserne, men til gengæld er han en uhyre vigtig brik i forsvaret. Pepe er hurtig og god i luftspillet. Han er en mand, modspillerne slår sig på. Pepes store svaghed er hans temperament.

/ritzau/