EM holder ikke sig selv

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Da regne brød ud på hul otte, brød smilet frem på 15-årige Luvas Bjerregaards læber. En utrolig flotspillet bold har lagt sig under en halv meter fra pinden.

FREMTIDSINVESTERING:Hundredevis af frivillige arbejdstimer lægges i arbejdet med at holde EM, men i første omgang giver det helt sikkert underskud SKØRPING: Mens morgendagens Tiger og Bjørn koncentrerer sig om spillet på banen, er over 50 frivillige hver eneste dag på plads for at få tingene til at fungere i Rold Skov Golfklub. Drengenes junior EM i golf er en stor opgave, og uden de frivilliges mange timer kunne det slet ikke lade sig gøre, siger klubbens formand Dan Skjoldborg. - De frivillige betyder alt. Selvfølgelig er der nogle krav til faciliteter, indkvartering og afstand til lufthavn, der skal være opfyldt for overhovedet at komme i betragtning til sådan et arrangement som et EM. Men selv om det er på plads, så kommer vi ingen vegne, hvis vi ikke kan garantere frivillige nok til at få arrangementet til at glide, siger Dan Skjoldborg. Junior-EM er en turnering for amatører, og derfor er der ingen penge i det for Rold Skov Golfklub. De mange frivillige knokler hver dag, selvom ugen med garanti giver underskud. - Vi kommer til at mangle en hel uges greenfee, der er det beløb, spillerne betaler for at gå på banen, siger Dan Skjoldborg. På golfens landkort Alligevel er der ingen hængende mundvige. Tværtimod. For junior-EM er ikke en hvilken som helst begivenhed. - Det betyder helt utrolig meget, at vi er kommet i betragtning til det her. Det er det første EM på dansk grund, og vi får muligheden for at komme på det internationale golflandkort, siger Dan Skjoldborg. Siden Rold Skov Golfklub opstod i 1991 er der kommet mange flere golfbanerne til. Konkurrencen er skarp, og det er formanden i Rold Skov mere end klar over. - Vi mærker mest presset fra Aalborg, hvor der sidste år blev taget 18 nye huller i brug, og hvor der er åbnet for nye medlemmer. I Aalborg er de fleste potentielle spillere, så det kan vi da mærke, siger Dan Skjoldborg. Eksponeret i golfkredse Rold Skov Golfklub fastholder sine godt 1050 medlemmer, og værtsskabet for EM er et bevidst skridt i markedsføringen af klubben. - Der skal noget til for at rage lidt op mellem de andre, og det er det her da klart et forsøg på at gøre. - Vi bliver meget eksponeret i golfkredse, og kan i fremtiden bryste os med, at her spiller europas bedste golfspillere. Og så har vi vist, at vi kan håndtere en turnering som den her. Det gør, at vi i fremtiden nemmere kan komme i betragtning til de interessante turneringer, hvor der er lidt flere penge, siger Dan Skjoldborg. Mens de frivillige kræfter knokler for på den måde at investere i klubbens fremtid, så kan klubbens medlemmer frit tage til Hals Golfklub og boltre sig imens. Rold Skov Golfklub har en aftale med klubben i Hals om, at et medlemskab det ene sted giver fri brugsret det andet sted.