EM’s kultursammenstød handler om vandhaner eller flasker

Joan Pedersen (tv) og Kirstine Mortensen er praktiske grise for pigerne mens de holder øje med deres egne døtre.Foto Per Kolind

Joan Pedersen (tv) og Kirstine Mortensen er praktiske grise for pigerne mens de holder øje med deres egne døtre.Foto Per Kolind

FJERRITSLEV:- Can we have bottled water for training? Den serbiske træners engelske gloser falder over hinanden, men meningen er klar nok for Joan Pedersen og Kirstine Mortensen, der er praktiske grise for juniorpigerne til EM-kvalifikationen. Den serbiske træner ønsker ikke at hans spillere skal drikke vand fra vandhanen. - Det er lidt sjovt, for det gør vi jo. Men i Serbien er vandet i vandhanerne ikke rent, og det tror de heller ikke, det er her. Men flaskevand er kun til kampene, fortæller Kirstine Mortensen. Hun står sammen med Joan Pedersen på pinde for piger og trænere og sørger for, at alt når sammen, mens weekendens kampe udfolder sig i hallerne. For spillerne skal have, hvad deres land har betalt for. Men så heller ikke mere. - Efter østeuropæiske forhold er vi rige, så de prøver nogle gange at få mere ud af os. Men de accepterer også et nej ligesom træneren måtte, forklarer Kirstine Mortensen.