Udland

Embedsmænd i Tibet skoles

BEIJING:Medlemmer af det kinesiske kommunistparti i Tibet skal uddannes i at bekæmpe Dalai Lamas tilhængere og anti-kinesiske holdninger i Tibet. Ledelsen i Beijing har lanceret en to måneder lang kampagne i kølvandet på det tibetanske oprør, der brød ud for en måned siden i Tibets hovedby, Lhasa. Ifølge avisen The Tibet Daily skal de kinesiske partimedlemmer have undervisning i at slå igen mod separatister, støtte stabiliteten og øge udviklingen i Tibet. Kampagnen kommer blandt andet til at omfatte tv-udsendelser og organiserede forsamlinger. /ritzau/Reuters