Embedsmænd skal afhøres i Zornig-sag

Manu Sareen (R) vil høre tre ledende embedsmænd om deres rolle i den såkaldte Zornig-sag.

Tre ledende embedsmænd skal nu redegøre for deres rolle, da projektet Stemmer på Kanten fik tildelt en million kroner af daværende socialminister Annette Vilhelmsen (SF).

Det oplyser minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R) i en pressemeddelelse.

Han modtog torsdag i sidste uge en advokatundersøgelse af Social,- Børne,- og Integrationsministeriets tildeling af en million til projektet Stemmer på Kanten.

- Rapporten giver anledning til at høre tre ledende embedsmænd om deres rolle i sagen. Jeg har derfor besluttet at sende rapporten, der udelukkende bygger på skriftligt materiale, i høring hos de berørte embedsmænd, hedder det i pressemeddelelsen.

- Når de har haft lejlighed til at komme med deres bemærkninger, vil jeg tage beslutning om, hvilke konsekvenser jeg vil drage.

Først når det er sket og de berørte embedsmænd derefter har haft mulighed for at udtale sig, vil rapporten blive offentliggjort i sin helhed. Ministeren regner med, at det vil tage fire uger.

Stemmer på Kanten blev ledet af Lisbeth Zornig Andersen og sagen er derfor ofte omtalt som Zornig-sagen.

/ritzau.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst