Emeli Sandé i Skalskoven

Emeli Sandé bliver et af topnavnene i Skalskoven i år
Emeli Sandé bliver et af topnavnene i Skalskoven i år

Den skotske R&B-sangerinde Emeli Sandé bliver et af topnavnene på årets Nibe Festival.

29-årige Emeli Sandé har toppet verdens hitlister med numre som "Next To Me", "My Kind of Love" og "Hurts", som på rekordtid har cementeret hendes status som en af poppens største kvindelige stemmer.

Foruden at have vundet utallige priser ved verdens største awardshows er Emeli Sandé nomineret til prisen "British Female Solo Artist" ved de prestigefyldte Brit Awards.

Det er med andre ord en højaktuel Emeli Sandé, der til sommer skal fylde skovens grønne rum med sin store stemme og ørehængende hits.

Med bookingen af Emeli Sandé fortsættes traditionen om at præsentere verdensstjerner i Skalskovens intime rammer, hvilket kun er med til at gøre oplevelsen endnu større.

Emeli Sandé er bare seneste tilføjelse på plakaten til Nibe Festival 2017, der allerede omfatter navne som amerikanske Rae Sremmurd, L.O.C., D-A-D, Kim Larsen & Kjukken, Suspekt, TV-2, Carpark North og mange flere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden