Emil kommer til søparken

Bestyrelsen for Teaterforeningen Skovspillene har besluttet, at næste års teaterforestilling ved Jægerum Søpark bliver Emil fra Lønneberg, Astrid Lindgreens historie om de to børn på Katholm.

Michael Christiansen
Der var mange aktører på og bag scene, da skovspillene i sommers opførte Nitouche. Arkivfoto: Michael Bygballe
Jammerbugt 8. november 2011 05:17

- Vi har allerede taget kontakt til instruktør og musikere. Prøverne vil efter en audition først i det nye år blive indledt i marts, fortæller skovspillenes formand Ida Larsen. Foreningen kom godt over sommerens stykke Nitouche. - Dette forholdsvis gamle stykke, hvilket i denne forbindelse betyder, at det er skrevet tidligere end for 50 år siden, var ikke befæstet med så store forfatter- og komponistafgifter som eksempelvis forrige års stykke Pippi, som i kraft af Sebastians nyere musik var meget dyrt at leje, forklarer Ida Larsen. Trods et mindre underskud i 2010 og et lille overskud i år kan foreningen med hjælp fra sponsorer og Landdistriktsråd fremvise et budget, der muliggør en sommerforestilling ved Jægerum Søpark i 2012.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...