Emil Larsen er med fra start i OL-holdets anden kamp
Emil Larsen er hængende angriber lige bag Nicolai Brock-Madsen, når OL-holdet i fodbold møder Sydafrika.
Lyngby-spilleren Emil Larsen er med fra start i stedet for den skadede Esbjerg-midtbanemand Casper Nielsen, når OL-holdet i fodbold møder Sydafrika.
Det er eneste ændring i forhold til 0-0-åbningskampen mod Irak.
Sydafrika åbnede ligeledes OL med 0-0, men det var ganske overraskende, da modstanderen var de brasilianske værter, der er blandt favoritterne til OL-guldet.
Kampstart er midnat dansk tid.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.