Kunst

Emil Noldes fødsel

Han var 33 år, da han ankom til Lild Strand. Og lige der besluttede den tekniske tegner, at han efter en lang årrække på valsen ville være kunstner. Og det blev han. En stor en, endda.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Museumsinspektør Aase Bach har haft mange ture op og ned ad wienerstigen i denne uge, mens hun har været i gang med ophængningen af de 150 værker.

Det er lidt kompliceret med ham der maleren Emil Nolde. Var han ikke nazist? Jo. Det er stadig lidt kompliceret med ham der maleren Emil Nolde. Blev han ikke entartet - erklæret degeneret - af nazisterne? Jo. Og han blev da også smidt ud af partiet med brask og bram, fordi hans billeder var så forfærdelige, dekante, ubrugelige, umulige, primitive, farvestærke, spontane og grumme i den nazistiske ideologis øjne. Det er med andre ord ikke blot kompliceret. Det er også ganske komplekst, når man ser tilbage på Emil Nolde. Vil man se lidt mere grundigt tilbage, så er chancen der netop nu på Kunsten i Aalborg. Her kan man fra i dag se omkring 150 værker af den store dansk-tyske mestermaler. Egentlig skulle udstillingen have været vist sidste år. Men så kom pludselig det store Pompidou-center i Paris ind over. De kom foran i køen til Noldes værker, men var også med til at lave forarbejde til udstillingen. Og denne nye udstilling i Aalborg tager et helt lokalt udgangspunkt: Lild Strand. Det var her maleren Emil Nolde blev skabt. Så vi er næsten i familie med ham. Det er seniorforsker på Kunsten, Nina Hobolth, der har skrevet det meste af kataloget til udstillingen, så den meste viden om Nolde er samlet hos hende, og når hun fortæller derom lyser hendes øjne som stjernekastere af bare begejstring. Så lad os i stedet give ordet til hende: - Vi har arbejdet på denne udstilling siden 2003. Nordjyllands Kunstmuseum viste et par udstillinger med Emil Nolde i 70’erne, og dengang skrev kunsthistorikeren Kirsten Tange en artikel om Emil Nolde og Lild Strand. Og der i 2003 dukker hun så op og siger, at vi skal lave en ny udstilling, siger Nina Hobolth: Noldes hus på Lild Strand - Hun kender Nolde rigtigt godt, for i 60’erne købte hun det hus på Lild Strand, som Emil Nolde boede i 60 år tidligere. Hun fortalte, at det var på Lild Strand, at Emil Nolde besluttede at blive kunstner. Det var der, han havde sit livs krise. Og det er udgangspunkt for vores udstilling. Emil Nolde voksede op i et bondehjem i Slesvig, og familien syntes, han også skulle være landmand. Det ville han ikke. Fra han var ganske lille havde han tegnet. Han holdt også af at iscenesætte sig selv, så han har siden fortalt, at da han var helt lille, lavede han tegninger med rødbedesaft og solbærsaft. Han bliver uddannet til noget, man i dag vil kalde teknisk tegner i Flensborg. Han kan tegne alt. Han kan lave gigantiske monstertegninger. Rent teknisk er han fuldkommen dygtig. På valsen Efter sin uddannelse tager han på valsen. Han kommer til Karslruhe, Dresden og mange andre steder i Tyskland, og så ender han i St. Gallen i Schweiz, hvor han bliver lærer på teknisk skole. Allerede der er han betaget af naturen. Han går ture i bjergene. Han bestiger Matterhorn. Og så tegner han postkort. Han sælger i tusindvis af postkort og tjener styrtende med penge på det. Men så får han problemer med øjnene af at lave disse ekstremt detaljerede tegninger. Han frygter, at han skal blive blind. Og han siger op. I foråret 1901 kommer han til Danmark. Til København. Men som det naturmenneske han er, så søger han ud hvor kragerne vender. Han tager båden til Aalborg og tager helt ud til Lild Strand. Vildmand Han bliver fuldstændig betaget af Lild Strand. Af havet, klitterne, fiskerne og fiskerkonerne. Han lader alt gro: Skær og hår. Han giver fuldstændig slip og bliver en vildmand. Ja, jeg ved ikke, hvordan han havde det med hygiejnen, men alting voksede i hvert fald på ham. Og lige der beslutter han sig for at han vil være kunstner. Meeeen. Der er et men i denne historie. I foråret i København har han mød Ada. Helt klassisk: Hun taber sit lommetørklæde. Han samler det op. Mens han er i Lild Strand skriver Ada og Emil til hinanden hver dag. Og de bliver gift året efter og flytter til Berlin. Det er også Ada, der er skyld i, at parret får tilknytning til Danmark. I Tyskland er de ved at dø af sult, men de bliver hjulpet af Adas rige familie. Efterhånden bliver det sådan, at de tilbringer vinteren i Berlin og sommeren i Als. De tilbringer sommeren i naturen, så han kan hente inspiration. Bliver rasende I 1913 køber de en går ved Rudbøl, som bliver deres sommerresidens. Men da Rudbøl i 1920 bliver dansk, så skal marsken også opdyrkes, for der skal laves landbrug over det hele. Emil Nolde bliver aldeles rasende og denne mishandling af naturen, og derfor flytter han til Søby (Seebüll), hvor han dør i 1956. I 1937 blev han erklæret entartet af tyskerne, og i 1941 får han malerforbud. Hans store atelier i Berlin bliver bombet, og store dele af hans produktion brænder, siger Nina Hobolth. På udstillingen kan man se omkring 150 af hans værker. Og udstillingen forsøger at koble hans ophold på Lild Strand sammen med hele hans senere produktion. At motiv og malemåde kan spores tilbage til opholdet der. På udstillingen kan man simpelthen se, hvor svært han har haft det med sig selv. Hallucinerede Emil Nolde får sit store gennembrud med et religiøst billede fra 1908/09. Og Nolde var dybt religiøst. Når han opnår at blive så stor en maler, skyldes det, at han fik en drikkevandsforgiftning. Det gjorde, at han blev totalt dehydreret. Og det betød igen, at han opførte sig som var han på pot eller LSD. Han hallucinerede. Og lige der kom farverne! Og de farver brugte han resten af karrieren. Emil Nolde er ikke en special populistisk maler. Mange synes, hans værker er for grumme, selv om han også har lavet smukke, impressionistiske skildringer af hustruen Ada Vilstrup, blomster og meget mere, som er ganske populære. Men han er om nogen kunstnernes kunstner! Kunstnerne kan se, hvor stor han er. Og de fortæller det videre. Konen Ada spiller også en central rolle i hans liv. Hun bliver hans helt fantastiske sekretær eller måske rettere kommunikationschef. Hun styrer og beskytter ham. Han dør i 1956, og bliver begravet i haven i Søby. Året efter bliver hans hus til museum. Og som museum har stedet én fordel: Emil Nolde hadede at skille sig af med sine værker. Det skete kun, når det var absolut nødvendigt. Derfor er størstedelen af hans produktion i museal eje. Og det er jo en drømmesituation, når man vil lave en udstilling om og med Emil Nolde. Udstillingen vises indtil 3. januar.