Kunst

Emmas fik kunsten til at spire

Emma Sejrskild Jen­sen med en af sine høje sol­sik­ker.
Pri­vat­fo­to

Emma Sejrskild Jen­sen med en af sine høje sol­sik­ker. Pri­vat­fo­to

BEDER/AALBORG:Kunst er meget mere, end man lige tror. 7-årige Emma Sejrskild Jensen har i sommer dyrket solsikker i sin have i Beder syd for Århus. Og på en måde kan man sige, at hun får kunsten til at spire. Frøene stammer nemlig fra en udstilling i Aalborg, hvor hun sidste efterår var på besøg med mormor og morfar - Ingrid og Poul Nielsen, der bor i Hasseris. Turen gik til Nordjyllands Kunstmuseum og Tage Andersens forunderlige udstilling ¿Barokt¿. Blomster blandende sig med dyreliv - blandt andet kalkuner i bur og hængebugsvin i en grisesti. Emma var betaget af det store menageri, men hun havde også sans for de små ting i udstillingen. Uden at de voksne opdagede det, fandt den lille pige på museumsgulvet nogle fuglefrø, som hun stak i lommen. Da museumsbesøget var forbi, dukkede frøene frem af deres gem, og da det viste sig at være solsikkefrø, blev de puttet i jorden, og de flotteste blomster skød i vejret. - Det var en fantastisk udstilling, og selvfølgelig har Emma taget frø fra til næste sommer, så der igen kan blive plantet solsikker, lyder det en kende stolt fra morfar Poul Nielsen.