Skagen

Emne: Bemærkning til planen om et Højhus i Frederikshavn.

Hanne Diemar Heilmann, "Lange"s Hus", Gl. Kirkesti 33 C, 9990 Skagen. Som snart kommende borger i storkommunen Frederikshavn og som én, der i gennem mange år har og stadig er yderst aktiv i den lokale debat om, hvad Skagen Kommune gør eller ikke gør , har jeg således også fulgt udviklingen i både Frederikshavn og Sæby rent bygningskulturelt . Jeg må og kan derfor ikke undlade, at komme med min vurdering af Frederikshavns vilde plan om et højhus midt i et smukt gammelt kvarter, som jeg syntes er mere end misforstået. Et hvert nyt tiltag skal og må være i harmoni med omgivelserne, da det ellers vil være direkte ødelæggende og spolere mere end gavne. Er dette højhus virkelig så vigtigt for Frederikshavn ? Der har så mange andre facetter, at markere sig med ! Skal planen dog gennemføres, så må det kunne placeres et mere nænsom sted og der, så være det markante vartegn, men lyt objektivt til de mange, der bestemt ikke syntes, en sådan mastodont er sagen. Som tidligere formand for den lokale bevaringsforening i Skagen og som personligt medlem af "Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur" og hvert år i september aktiv på "Bygningskulturens dag", så hører jeg ofte de udtalelser, som flere af de mest fremtrædende og kompetente arkitekter kommer med, om hvad, der på godt og modsat, rører sig rundt omkring i det ganske land. For godt en måned siden til et sådant bygningskulturelt møde, blev der talt ivrigt om, hvad man mente om Frederikshavns vilde plan om et højhus. Mildt sagt, var det bestemt ikke rosende ord fra denne estimerede forsamling, derfor jeg føler mig forpligtiget til, at fortælle Teknik og Miljøforvaltningen i Frederikshavn, hvad der, i disse plan- og bygningskulturelle kredse, menes om den noget mere end forrykte plan med et højhus lige i midtbyen.