Emne: Hvad er det, der sker omkring os?

Kære Heidi Det er knap et år siden, vi mødtes i Qatar, hvor går tiden dog stærkt. Jeg håber, du har det godt. Jeg må indrømme, at jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for at diskutere alle de ting, der sker lige nu, og som du sikkert også er optaget af. I de sidste mange dage har jeg været limet til tv-skærmen og set alle historierne om Muhammed-tegningerne, som blev offentliggjort i en dansk avis. Jeg fatter simpelthen ikke, hvad det er, der sker? Så meget vrede over tegningerne, og den spreder sig fra land til land i hele Mellemøsten. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, eller bare læst om andre sager som denne. Jeg tænker hele tiden på, hvad det er, der foregår … og hvorfor? Hvem står bag? Vil det nogensinde få en ende, og hvordan? Jeg spekulerer meget på, hvad du mon tænker om det hele, og jeg håber, at du har lyst til at dele nogle af dine holdninger og tanker med mig. Så kan jeg fortælle, hvad der sker omkring mig her i Qatar og om, hvad mine venner diskuterer - og du kan gøre det samme. Heidi, du må ikke grine af min uvidenhed, men før i tiden var det første, jeg tænkte på, når jeg hørte dit lands navn, wienerbrød ("Danish", red.), som jeg bare ELSKER! ;-) Hver morgen skal jeg altid have en kop amerikansk kaffe og et stykke dansk wienerbrød (dem med ost er min favorit). I dag får jeg et helt andet billede i hovedet. Når jeg hører ordet "Danmark" tænker jeg på tegninger og protester :-( Jeg vil virkelig gerne vide, hvad danskerne tænker? Er de oprevede … og måske endda bange for muslimer? Jeg beder dig hjælpe mig med at forstå - så vil jeg prøve at forklare dig min side af historien. Jeg ser frem til at høre fra dig. Din, Manal. Kære Manal Jeg er virkelig glad for at høre fra dig. Da det gik op for mig, hvor meget vrede og raseri, tegningerne havde resulteret i over hele Mellemøsten, ringede jeg til alle mine muslimske venner. Jeg var virkelig bange for, om dette her var enden på vores venskaber, om de aldrig ville snakke med mig igen, fordi jeg er dansk. De sagde, at jeg var dum - selvfølgelig var vi stadig venner. Men de fortalte mig også, at en masse muslimer var virkelig vrede på mit land på grund af tegningerne. Jeg hader denne situation. Som en masse andre danskere kritiserede jeg den danske avis Jyllands-Posten, da den bragte tegningerne af profeten Muhammed i september. Efter min mening var de unødvendige og uden respekt for andre menneskers følelser. Men så krævede en gruppe danske imamer, at avisen skulle love, at den aldrig ville gøre det igen. For mig - som journalist og dansker - er det en umulighed. Ytringsfriheden er noget, vi alle sætter meget højt. Efter min mening bliver vi nødt til at have ret til at sige, hvad vi vil - men jeg mener også, at det kræver respekt og mere viden om andre mennesker for, at man kan administrere den rettighed ordentligt. Billederne af demonstranterne, der angreb danske repræsentationer i Syrien, Libanon og Iran, og nyhedsindslagene med vrede mennesker, der brænder danske flag af, har ramt mig som en hammer i hjertet. Sådan tror jeg, mange danskere har det. Vi forstår simpelthen ikke hadet mod os. Og folk er virkelig bange. For deres muslimske medborgere. For terrorangreb. Min mor ringer hele tiden. Hun kan bare ikke forstå, det, hun ser på TV. Nogle mennesker samles for at demonstrere for fred. Men de fleste er bare - lammede og angste. Jeg er bange for, hvilke konsekvenser dette her rod får. Du spørger mig, om folk hader muslimer … de fleste gør ikke. Men nogle mennesker oplever billederne på tv som bevis på, at islam er lig med vold og had. Mange danskere kender ikke selv nogen muslimer, og de ved ikke noget om islam. Men de er bange. Det gør mig meget bedrøvet. Kære Manal, hvad kan vi gøre for at løse det her? Hader alle muslimer på gaden det danske folk? Er der grund til at være bange? Hjælp mig med at forstå vreden. De bedste ønsker, Heidi Kæreste Heidi Tak fordi du er villig til at tale åbent om de her ting, og fordi du stiller mig så ærlige spørgsmål. Det er dét, jeg kalder dialog. Villighed til at lytte og acceptere andre uden nødvendigvis at være enige om alt. Jeg er glad for og stolt over, at du ringede til dine muslimske venner, det var modigt, og jeg beundrer dig for det. Du gjorde det helt rigtige, og jeg er sikker på, at dine muslimske venner ikke hader dig på nogen måde. Du må huske på, at de er danskere som du, men med en anden religion. Denne kombination er der nogle mennesker, der har svært ved at forstå - for hvordan kan man være muslim og dansk eller amerikansk eller en af de andre såkaldt "ikke-muslimske" nationaliteter? Jeg håber virkelig ikke, at disse tegninger vil skabe problemer for de muslimske danskere, for jeg er sikker på, at de elsker Danmark lige så meget som de "rigtige" danskere. Jeg er også meget ked af at høre, at din mor er bange. Jeg forstår hende fuldt ud og håber, at du kan forklare hende, hvordan situationen hænger sammen. Vi mener begge to, at tegningerne var forkerte, og selv om jeg fuldt ud støtter ytringsfriheden, eftersom jeg jo arbejder i medieverdenen som dig, så synes jeg, vi bliver nødt til at erkende, at der kun var ét mål med tegningerne: at ramme religionen islam. Folk blev vrede, for når man gør grin med profeten, gør man grin med hele religionen. En af tegningerne forestiller profeten (fred være med ham) med en bombe som hat. Da jeg så tegningen, kunne jeg ikke andet end at tænke, at tegneren ønsker at fremstille islam som en voldelig og terroristisk religion - det betyder, at muslimer også er voldelige og terroristiske. Det er en meget fornærmende måde at beskrive en religion, der står for fred og fredelig sameksistens mellem folk. Hvis man brugte den samme tegning til at gøre grin med Moses (fred være med ham) eller jomfru Maria eller enhver anden religiøs figur, så ville jeg også synes, det var fornærmende. Og når jeg forstod tegningen på den måde, så er der helt sikkert også andre, der har opfattet den sådan - hvad enten de er muslimer eller ej. Ytringsfrihed giver ikke grønt lys til at fornærme hinanden. Jeg må sige, hvad jeg vil, men med respekt for især hellige steder eller figurer. Muslimer kan ikke acceptere fornærmelser af deres eller andres religioner. Jeg mener, at folk som du og jeg, Heidi, burde trække en grænse mellem frihed og så at udnytte denne frihed, som vi sætter så stor pris på. Du nævnte ønsket fra imamerne, jeg tror, de bad om ét eneste løfte; nemlig at profeten ikke ville blive tegnet igen. Hvis du nu tager det med i dine overvejelser, hvad mener du så om sagen? Jeg var selv fuldstændig chokeret, da jeg så billederne af de vrede demonstranter, der angreb ambassaderne i forskellige lande. Jeg kunne ikke tro det. Jeg så billederne en sen aften sammen med to venner, og vi diskuterede sagen hele natten. Det var helt ude af kontrol, og ingen af os var enige i de angreb. Vi analyserede det, vi var vidner til, og nåede frem til, at muslimer i hele verden har følt sig undertrykte og forfulgte siden 11. september 2001. Hvis du ser dig omkring, kan du se, at de lider og er under pres fra mange sider, inklusive deres egne regeringer. (Jeg kan give dig mange eksempler på dette, men det må vente til en anden e-mail, for denne er allerede aaaaaaalt for lang, og jeg håber ikke, du er begyndt at kede dig). Nå, men alt det her pres, de føler, blev antændt af tegningerne og fik muslimerne til at forlange en ende på ydmygelserne. Jeg må sige, at jeg finder det lidt skægt, når folk i vesten tror, at muslimerne hader dem … hvor mange muslimer besøger ikke jeres lande hvert eneste år? De fleste mennesker fra muslimske lande, som har råd, tilbringer somrene i Frankrig eller England og mange andre lande i vesten. De elsker amerikanske film og ser op til vesten, hvor mange drømmer om at få mulighed for at studere. Det, de ikke bryder sig om, er vestens udenrigspolitik og i nogle tilfælde de lokale lovgivninger. Som i Frankrig, hvor muslimske piger ikke må bære tørklæde i skolen. Det, synes jeg, er diskrimination, folk må da selv bestemme, hvad de vil have på. I muslimske lande kan ikke-muslimer selv bestemme, hvordan de vil klæde sig, med undtagelse af Saudi Arabien. Så muslimer finder det ironisk, at de vestlige lande kalder sig frie og går ind for lighed, samtidig med at de berøver muslimer denne ret. Åh Gud, jeg kan ikke stoppe med at skrive, Heidi, måske skulle jeg besøge dig, eller du skulle besøge mig, så vi kunne tale mere om alt dette? Der er så meget at snakke om, som mange mennesker ikke ved, og jeg er sikker på, at det ikke skyldes problemer mellem os, men er resultatet af uvidenhed om hinanden. Jeg tror, løsningen på alt det, der sker netop nu, er, at vi starter med at blive enige om at respektere hinanden, at vi begynder at kommunikere med hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Danskerne bliver nødt til at vide mere om islam og muslimer, og muslimerne skal lære mere om danskerne. Det er skidt at vente, til det er for sent, før vi begynder at interessere os for hinanden. Selv du og jeg begik den samme fejl. Da vi mødtes, talte vi og lavede sjov, men vi fortalte ikke hinanden så meget om, hvem vi egentlig er. Ikke før denne tegning-sag. Jeg vil være optimistisk og sige, at selvom alle disse ting er sket, så er det en ny start - en mulighed for dialog og forståelse. Vi skal lære af dette og begynde at interessere os mere for alle dem, der er anderledes end os selv. Til sidst: Muslimer hader ikke danskere, men de protesterer mod tegningerne, og nogle overreagerede. Ethvert angreb på en dansker eller noget dansk sted kaster skam over muslimer og profeten selv. Undskyld min e-mail blev så lang …:-( Manal Kære Manal Mange tak for dit svar. Det var langt, ja, men slet ikke kedeligt ;-) Da jeg så tegningen af profeten med en bombe i hatten, tænkte jeg: Åh nej, endnu en af de dér højre-orienterede mennesker. Tegningen er ikke et udtryk for, hvad jeg mener, eller for den sags skyld hvordan en masse andre danskere har det, tror jeg. Det er en enkelt mands værk, og den dag, personen lavede tegningen, var det dette motiv, han tænkte på. Jeg forstår nu, at det var en stor fornærmelse mod muslimer, og det er jeg ked af, det er jeg virkelig. Men det var ikke mig, der tegnede den tegning, ej heller min mor, statsministeren eller dronningen. Jeg ville ønske, vi kunne lave en lov mod dumhed - og mod at man bruger ytringsfriheden som dække. At tegne profeten er ikke noget, jeg sætter særlig højt personligt, men jeg er bange for, at en lov mod at tegne ham kun vil være begyndelsen på en reduktion af ytringsfriheden, som folk har kæmpet for så længe. Jeg er enig med dig i, at noget er forandret efter 11. september 2001. Jeg tror også godt, jeg forstår, hvad du mener med, at muslimer er under pres fra mange sider. Jeg bryder mig ikke om det. Det virker, som om ekstremister på begge sider er de eneste, der bliver hørt i debatten. Som om vi kæmper for at finde ting at være uenige om i stedet for at indgå kompromiser. Jeg kan mærke det i mit eget land, og jeg ser det på verdensplan. Jeg er dødtræt af at høre på højrefløjspolitikere og fundamentalistiske imamer, der bruger vold og had som den eneste måde at håndtere den anden part. Dit brev har allerede gjort mig lidt klogere, Manal. Og jeg ville elske at se dig i Danmark og vise dig alle de ikke-profet-tegnende-dialog-villige danskere, jeg kender. Og så selvfølgelig servere alt det wienerbrød for dig, som du kan spise! Din ven, Heidi Dialogen fortsætter på www.nordjyske.dk