En 39-årig mand er fundet skyldig i voldtægtsforsøg

To af tre dommere mener, at en mands tilnærmelser var så grove, at han havde forsæt til voldtægt.

En 39-årig mand er mandag ved Retten i Helsingør blevet kendt skyldig i at forsøge at voldtage en otteårig pige i Græsted.

Det oplyser anklager Bernt Farver, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Udmålingen af den straf, manden skal have, er udsat, indtil retten har fået resultatet af en mentalundersøgelse. Undersøgelsen skal afgøre, om han er egnet til fængselsstraf.

Manden blev sigtet for voldtægtsforsøg, efter at han en torsdag morgen i december sidste år, var trængt ind i pigens værelse i familiens villa i Græsted. Han talte om sex og forsøgte at holde pigen fast.

Pigen fik tilkaldt sine forældre, og faren og en nabo holdt manden fast, indtil politiet nåede frem.

Den 39-årige har under sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at han intet huskede, fordi han var beruset.

Sagens tre dommerne var ikke enige om skyldspørgsmålet, idet en dommer ikke fandt det bevist, at manden havde til hensigt at voldtage pigen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.