Ungdomsuddannelser

En af de mange, der deler fødselsdag med Jesus

Rektor Elsebeth Austin har fødselsdag i dag, og det er en besværlig dag, mener hun. 
Foto: Hans Ravn

Rektor Elsebeth Austin har fødselsdag i dag, og det er en besværlig dag, mener hun. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:Når Elsebeth Austin, rektor for Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, i dag fylder 51 år, fejres det ikke med en hyggelig stor fødselsdagsmiddag med vennerne. Det kan man nemlig ikke, når man deler fødselsdag med Jesus. - Som voksen er det en rigtig, rigtig træls dag at have fødselsdag. Der kan altid kun blive tid til et par timers fødselsdagshygge om formiddagen, før folk får travlt med at komme hjem, forklarer Elsebeth Austin. Som barn derimod var det for den lille Elsebeth en festdag - til trods for, at der var en storesøster med fødselsdag 23. december. - Jeg syntes bare, at det var den bedste dag på året til en fødselsdag. Min mor var altid færdig til jul inden fødselsdagene og mine forældre gjorde meget ud af at vi skulle fejres. Jeg synes det var fantastisk at have sådan en dag, hvor jeg fik gaver hele dagen, siger Elsebeth Austin. Hun erkender dog, at det er højst upraktisk i dag. - Nu sidste år, da jeg fyldte rundt. Det kunne jeg jo ikke fejre på dagen. I stedet holdt jeg fest tre gange. En anden gang flyttede jeg min fødselsdag og holdt fest Sct. Hans aften, siger Elsebeth Austin.