En af Overgaards piger

Min gymnasietid sidst i 1970'erne var på ingen måde præget af store pædagogiske overvejelser hos lærerne. Gymnasiet formidlede viden: integralregning, marxistisk historieundervisning (vi var jo i halvfjerdserne), franske viser fra 1930'erne og kildekritisk læsning af Koreakrigens fredstraktat. Alt sammen noget. der forekom os noget uvedkommende. Mine klassekammerater og jeg fra Tårs, Østervrå, Horne, Kjul, Ugilt og Sindal tilbragte mange timer i forsøget på at undgå at falde i søvn midt i timen, vi tog rutebilen (den tids skolebus) lidt i syv hver morgen og forsøgte ambitiøst at få læst lektier, mens vi passerede Stejlbjerg, Bjergby og Højene. Det lykkedes ikke ofte, men det interesserede tilsyneladende heller ikke de lærere, vi havde. De underviste ufortrødent den flok, der nu var til stede. Ingen lærere bekymrede sig synderligt om, hvem vi var, hvad vi hed, eller hvordan vi nu lærte bedst. Undervisningsdifferentiering, motivation og fagdidaktik var forholdsvis ukendte begreber på lærerværelset dengang. Men så var der heldigvis Ida Overgaard, der havde al idrætsundervisningen for pigerne på gymnasiet. Hos Ida Overgaard var det en kvalitet, at man kom fra Horne (så kunne man jo spille håndbold), og hun arrangerede masser af udflugter til andre gymnasier, hvor vi deltog i atletikstævner (spydkast, længdespring, højdespring, løb, og som boldspiller kunne man altid få en plads på holdet), og der var volleyballturneringer (hvor amatør-volleysspillerne fra Horne altid havde glæde af at komme på hold med Nordre 66-spillerne, der både havde taktik og teknik. Ida Overgaard var altid med, hun må have brugt masser af "frivillig" tid på os, hun vidste, hvem vi var, hun talte med os og jeg tror, at hun faktisk nød at være på de mange og lange ture ud i landet. Det var i høj grad hendes fortjeneste, at gymnasietiden ikke var en ren ørkenvandring i oldtidskundskabens marmorstøv, det var i idrætstimerne, der blev forventet noget af os, og vi stillede altid op. Hverken før eller siden har jeg deltaget i atletikstævner, men når Ida Overgaard mente, at man skulle være med, så var man klar. En stor undersøgelse (af ældre dato, men det gør den ikke ringere!) af D. G. Ryans, USA har undersøgt sammenhængen mellem elevernes læringsudbytte og lærerens personlige kvaliteter. Det viste sig, at eleverne lærte mest, når lærerens personlighed var præget af venlighed, systematik og engagement. Venlighed, systematik og engagement var netop kodeordene for Ida Overgaards måde at være lærer på. Den nyeste danske forskning (Nordenbo m. fl) på området siger det samme: Det giver god undervisning, når læreren har relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kompetence. Når jeg stræbsomt i læreruddannelsen forsøger at give de kommende lærere en faglig og personlig læreridentitet med sig ud i skolen, så er der en lang række af de lærere, jeg har mødt, der har bidraget til mit billede af "den gode lærer", men nogle står særlig stærkt, - som eksempelvis Ida Overgaard, der også fortsat følger "sine piger". Fortsat følger hun med i NORDJYSKEs (noget sporadiske) dækning af håndboldverdenen i Horne, hun husker navnene på os, og hun har sikkert også styr på de "gamle" volleyballspillere fra Nordre 66. Den slags lærere gør en forskel. Og Ida Overgaard læser sikkert med her - så derfor: Tak. Bodil Christensen, Horne - underviser på læreruddannelsen i Aalborg, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM i håndbold.