Thisted

En af to butikstyve fanget

THISTED:Fredag eftermiddag lykkedes det personalet på Løve Apoteket på Havnen at holde en kvindelig butikstyv tilbage. Men hendes kvindelige makker nåede at stikke af og forsvandt i en sort Skoda med en mandsperson bag rattet. Thisted Politi løslod efter afhøring den anholdt kvinde, som viste sig at være 34 år og fra Kolding. Hun havde nået at snuppe varer på apoteket for omkring 1600 kroner. Både hun og hendes forsvundne medgerningskvinde beskrives som af vietnamesisk afstamning. Skodaen, som i øvrigt tilhører den 34-årige, har registreringsnummer YD 36.786. Hvis nogle i Thy har kendskab til den sorte Skodas færden, vil Thisted Politi også gerne have en snak med den 34-åriges bekendte.