En akademisk røst hæver sig SYNSPUNKT: Tornerosesøvn og bulldozerpolitik får en venlig salve

FREDERIKSHAVN:Det bekymrer Jan Andersen, frederikshavner og hjemvendt akademiker, at de tre kommuner i den kommende Frederikshavn Storkommune er for langsomme til at tage muligheden for akademisk arbejdskraft til sig, selv om der findes en række muligheder herfor. - Der er ingen tvivl om, at både mindre og mellemstore virksomheder med fordel vil kunne ansatte akademikere, især der, hvor der ikke er nogen i forvejen, og de fås tilmed med klækkeligt løntilskud, er Jan Andersens synspunkt. - Jeg finder det brøl-irriterende, at al den energi, der er lagt i Aalborg Universitet (AAU) og med støtte fra hele landsdelen, ikke også bliver til gavn for hele landsdelen, så det ikke kun er Aalborg, der drager fordel af universitetet, siger han. Job til de unge - Vi sender vores unge derud, men vi gør det ikke attraktivt for dem at vende tilbage, og vi udnytter ikke det potentiale inden for viden og forskning, som universitetets forskere og studerende repræsenterer, og som kunne bidrage til at skabe vækst, nye organisationsformer og produktidéer, siger Jan Andersen, for hvem det heller ikke ligger spor fremmed, om et institut eller afdeling af AAU blev oprettet i Frederikshavn. - Men det kræver, at nogle engagerer sig kraftigt i sagen, siger han. - Hvor mange virksomheder ved f.eks., at de til enhver tid kan byde ind med et næsten hvilket som helst projekt, som de ønsker nærmere undersøgt af forskere eller studerende, og få det gjort ganske gratis. Selv foreslår han et kontaktudvalg nedsat i det ny byråd i storkommunen. Udvalget skal arbejde med at udvikle kontakten til AAU og mulighederne for at bruge hinanden. - Da jeg gik Ørnevejens Skole, var der ingen, der talte om noget, der hed et universitet, eller at jeg kunne komme i gymnasiet, og også i dag har jeg da min store tvivl om, hvorvidt universitetet eksisterer i det frederikshavnske barns bevidsthed. På et tidspunkt henvendte jeg mig selv til skolerne i Frederikshavn og tilbød at komme at fortælle, hvad en forsker er. Jeg fik response fra en enkelt skole, og det blev en meget spændende oplevelse, siger Jan Andersen. Folkeskolen skal med En anden spændende tanke ville være, synes Jan Andersen, at folkeskolerne generelt lukker to-tre akademikere ind i kredsen, ikke som undervisere, men som projektudviklere inden for fagdidaktik og pædagogik, så der kom andre dagsordner ind i undervisningen. - Jo tidligere folkeskolen begynder at tænke i projektorienteret problemløsning og forskning - på barnets betingelser naturligvis - jo bedre vil vi kunne stå os i den globaliserede verden, påpeger Jan Andersen. der om to og et halvt år, når han har fuldført sit ph.d-stipendiat, forventet selv kan kalde sig forsker. Hans egen vej til universitets lærebøger har været lang og snørklet. - Min far var fisker, siden ufaglært kommunalarbejder, så der var ingen tradition for lange uddannelser i min familie, fortæller Jan Andersen. Læreplads til Jan Trods egne ideer om, at han havde kunstneriske evner, fik forældrene ham drejet ind på en læreplads som typograf. Det var ikke ham, og han tog i stedet arbejde i en fiskeindustri på havnen, og siden hyre på et DFDS-skib, der lå på værftet. Det gav oplevelser i Middelhavs-landene, og modning til beslutningen om en studentereksamen. Den tog han på Hjørring Studenterkursus. Herefter arbejde som pædagogmedhjælper og en seminarie-uddannelse til pædagog. Efter fire og et halvt år i en børnehave havde han fået nok af "en kvindedomineret verden" og vendte tilbage til ufaglært arbejde, først på fabrik i Hjørring, siden på Nilfisk og Radiometer i København. Så rejste han til Grønland og arbejdede som pædagog i otte år, og eget vognmandsfirma. hvor han kørte taxa i fritiden. Med studiegælden betalt og pænt med midler på lommen søgte han ind på jura-studiet i København, blev optaget, men kom aldrig i gang, fordi hans mor netop da blev syg og døde. - Så søgte jeg i en alder af 43 år ind på Aalborg Universitet i 1997 og læste samfundsfag. Som færdiguddannet cand.scient.soc. eller cand.phil., som han også kan kalde sig, søgte han 150-200 stillinger uden held. I stedet opnåede han et af tre mulige stipendier hos Grønlands Kommission for videnskabelige undersøgelser. Forskningens evne til at skabe udvikling på Grønland er i kort form projektbeskrivelsen i hans tre-årige Ph.d-uddannelse. - Kan forskning om Grønland skabe udvikling i Grønland, kan forskningen om kommunalprocesser også skabe udvikling i kommunerne, siger han. Omvendt at god forskning ikke nytter, hvis ikke det forbindes og formidles til det omkringliggende samfund. Ind i politik At aflevere noget tilbage til den by, der har opfostret ham, ligger Jan Andersen meget på sinde, og har også fået ham til at gå ind i politik. Lige nu optræder han som kandidat for SF med en jævn strøm af læserbreve i NORDJYSKE Mediers spalter. Det var højhus-debatten, der for alvor tændte ham politisk. - Det højhus var helt ud i skoven, så jeg måtte blande mig, siger han, og synes i øvrigt at Frederikshavns herlighedsværdier gennem årene har måttet lide slemt under, hvad han kalder "bulldozerpolitikken". En lejlighed i Midtpunkt er basen for familielivet med hustruen, der også studerer på AAU, og datteren på fire år. På sigt er Jan Andersens ønske at kunne bruge sin uddannelse inden for undervisning og forfattervirksomhed. - En særlig drøm er, at jeg, inden jeg stiller futskoene, også når at skrive en doktordisputats, siger den nu 51-årige Ph.d-studerende.