En alvorlig sag at være domsmand

Nu har Palle Knudsen prøvet det

HJØRRING:Onsdag den 21. januar var noget specielt for Palle Knudsen. Han skulle være domsmand i en sag, hvor et kærestepar fra Hjørring var tiltalt for forsøg på røveri. Det var første gang, han gjorde sin entré i en dansk retssal. Og priste sig lykkelig for, at det ikke var ham, der sad på anklagebænken. I stedet kunne han tage plads til venstre for kvindelige dommer, mens den anden domsmand, også en kvinde, sad til højre. Det blev en ganske speciel retssag med forskellige juridiske aspekter. Én af dem, der ikke var så ligetil. Så for Palle Knudsen blev det noget af en opgave al den stund, at det var hans første retssag som domsmand. Han skrev meget ned og var meget koncentreret. Efter fire timer endte det med, at kvinden på 33 år fik halvandet års fængsel for røveriforsøg og vold af særlig farlig karakter, mens hendes ældre kæreste blev frifundet. Kun navnet Men hvordan opfattede han situationen, og hvordan er det at blive udnævnt til domsmand? - Som domsmand kender man intet til sagen. Vi ved ikke noget på forhånd, siger Palle Knudsen. Det eneste, vi fik kendskab til, før vi kom ind i retssalen, var navnene på de tiltalte. For det skal være sådan, at vi skal sige fra, hvis vi kender dem. - Fra mit arbejde som lektor på Hjørring Gymnasium er jeg vant til at få materiale og være velforberedt på en opgave. Men her vidste jeg intet, siger den 50-årige Palle Knudsen, der i efteråret fik brev om, at han var udpeget. I brevet stod, at han af grundlistekommissionen i Sindal Kommune, hvor han bor, var udpeget sammen med andre til den nye opgave, men han ville få yderligere besked. Der skulle foretages lodtrækning, og der skulle findes ud af, om man skulle være domsmand i byretten eller nævning i landsretten. Orienteringsmøde Efter at han blev udpeget som domsmand i Hjørring, blev han først i december inviteret til et orienteringsmøde i kriminalretten sammen med andre nye domsmænd. Omkring 30 var mødt op, og sammen med dem dommer Ib Jensen, vicepolitimester Morten Holm og advokat Arne Bjerrum, der i et par menneskealdre har været beskikket forsvarsadvokat i Hjørring. Her fik domsmændene en grundig orientering af de tre jurister, der i det daglige arbejder på hver sit felt. - Vi fik et grundigt billede af, hvad det går ud på. Selv om vi havde fået lidt lekture på forhånd, var det alligevel rart at se retten og få de grundlæggende principper ridset op. Det var præcist, som jeg havde forventet. - Jeg tænkte, at det må være vanskeligt at være forsvarer for en forbryder, men Arne Bjerrum fortalte meget tankevækkende om, at der altid er noget formildende i en sag. Det er jo rigtigt. Det kender vi fra dagligdagen, så det må være en fin opgave for en forsvarer at finde frem til det, der kan være formildende. - Det gav hos mig stof til eftertanke. For det er jo der, domsmændene skal slå ørere ud. Her er det forsvarerens opgave at få det formildende med ind i billedet! Flere følelser Palle Knudsen siger videre, at der er mange tanker, der falder én ind, når man er domsmand: - Der er også mange følelser, men for mig var der tre ting, der spillede ind. For det første spændingsmomentet, det næste vigtigheden af det, man er i gang med, og så det dybt alvorlige. - Det er tre forskellige følelser, der er modsatrettede. Med hensyn til det spændende er jeg jo historiker. Dermed ved jeg, at retsprotokollerne fra gamle dage er et vigtigt materiale til belysning af samfundet - og ikke mindst samfundets skyggeside. Så er det jo interessant at få lov til at dykke ned i en retssag, hvor man får et indblik i den side af samfundet. Som selvfølgelig er dyster, men også spændende, da den handler om menneskers lidenskaber og fejl. - Det er vigtigt, at retssystemet fungerer godt, og derfor tror jeg lægdommerinstitutionen er en god ting. Ikke fordi de juridiske dommere ikke gør deres arbejde godt nok, men der er en fordel ved at systemer er åbne. Det gør det mere gennemskueligt, og meget afmystificeres. Det er det, der sker, når to almindelige mennesker går ind med dommeren og voterer - og træffer en afgørelse. - Omkring alvoren kan man godt blive betænkelig ved at sætte folk i fængsel. Her var jeg spændt på, hvordan jeg ville have det bagefter. Om man ville blive utilpas! Men det skete nu ikke. Der er jo så mange ting, der er alvorlige i tilværelsen. Det at køre bil i trafikken kan jo også være skæbnesvangert. - Så der er ikke andet end at sige, end at man må passe på og sætte sig ordentligt ind i sagen. For hårdt, eller blødt - Er du bange for at komme til at begå fejl som domsmand? - Det kan jeg forsikre dig om. Det er mit mareridt. Jeg ved, der begåes fejl, og jeg kan også selv komme til at gøre det! - Straffes der for blidt herhjemme? - Jeg er ikke tilhænger af hårdere straffe. Hårdere straffe udtrykker i og for sig et hårdere samfund. På den anden side er jeg tilhænger af en passende straf. Jeg tror ikke man forbedrer folk. Men der er ofret at tænke på. Og så retsbevidstheden. Jeg tror også det sker, at en forbryder er taknemlig for at få en straf. For så er den sonet, og der er gjort rent bord. - Hvilket indtryk fik du af de tiltalte? - Jeg vil hellere tale generelt end give karakter. Folk, der kommer i klemme i retssystemet, er folk, der er i kanten af samfundet. Det er ikke dem med villa og vovse. Det syntes jeg, at man skal være opmærksom på. Det er ikke kun nødvendigvis ondskab, men fortvivlede forhold, hvor det går galt! - Hvilket indtryk fik du af dommeren? - Kun godt. Den sag bekræfter, at vi har et velfungerende og retfærdigt retssystem. Tingene bliver behandlet grundigt og nuanceret!