En anden levemåde

Genoptræning og rehabilitering er blandt de største udfordringer for fremtidens velfærdssamfund. Det er ofte livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-karproblemer, ryglidelser, stress og kræft, der sætter os ud af spillet eller begrænser vores livsudfoldelse.

Det skønnes, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en langvarig sygdom. At være kronisk syg nedsætter livskvaliteten hos den enkelte, medfører mange indlæggelser på sygehuse og skaber enorme udgifter til medicin. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt og lægger dermed beslag på tre fjerdedele af de penge, det offentlige bruger på at hjælpe mennesker med helbredsproblemer. Dertil kommer udgifter til sygedagpenge, sociale og fysiske støtteforanstaltninger. Til sammenligning koster den planlagte kirurgiske behandling på sygehusene mindre end seks mia. kr. om året. Læg hertil, at langt de fleste kronikere er ældre. Det betyder, at udgifterne og udfordringerne bliver langt større i fremtiden. Med strukturreformen får kommunerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, bl.a. genoptræning og rehabilitering. Og med den ny sundhedslov, som stiller krav om sammenhæng i patientforløb og fokus på den enkelte borgers behov og muligheder, er den formelle vej banet for en målrettet indsats med den enkelte borger som aktiv medspiller. Men reformer og lovgivning gør det langfra alene. Der behov for at tænke nyt og anderledes - både i sundhedsvæsenet og hos den enkelte patient. Vi skal bevæge os væk fra et snævert fokus på kliniske succeskriterier til at se på patientens samlede liv, således at der skabes et langt bedre samspil mellem system, patient og pårørende. Vi har i Danmark et sundhedsvæsen på to spor. Et højteknologisk, specialiseret og centraliseret sygehusvæsen til at varetage den akutte behandling med fokus på diagnose. Og et lokalt sundhedsvæsen tæt på den enkelte borgers hverdag til tage vare på den mere langsigtede forbyggende og rehabiliterende indsats. Her har indsatsen foreløbig været meget begrænset, idet de umiddelbare udgifter ikke har været direkte koblet til de langsigtede besparelser. Fremover er der brug for at rehabilitering og fysisk aktivitet indarbejdes som en gennemgående faktor i et patientforløb på tværs af fag og sektorer. De seneste års forskning har vist betydningen af fysisk aktivitet i hverdagen, også i behandlingen af kronisk syge. Fysisk aktivitet har effekt i forhold til sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, overvægt og fedme, knogleskørhed og visse former for kræft. For den kronisk syge handler det om at mestre livet på trods af sygdom. Det kan kun lykkes, hvis patienten selv påtager sig en betydelig del af ansvaret. En udvikling, der stiller såvel patienter som de fagprofessionelle miljøer over for nye udfordringer og andre roller, end vi traditionelt kender. Et aktuelt eksempel på denne udvikling er et forslag fra Sundhedsstyrelsen til de nye regionsråd og kommunalbestyrelser om at tilbyde deres borgere undervisning i, hvordan de kan leve med kronisk sygdom. Det grundlæggende princip i programmet er, at patienter med kronisk sygdom underviser andre i, hvordan man bedst håndterer sin sygdom og de fysiske og psykiske problemer, der følger i kølvandet. I Danmark har vi ingen tradition for patientuddannelse, men udspillet fra Sundhedsstyrelsen åbner op for nye muligheder – til glæde og gavn for den enkelte kroniker og velfærdssamfundet. Michael Andersen er direktør for Sundheds CVU Aalborg, Videncenter for rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser, Selma Lagerløfs Vej 2, Postbox 8317, Aalborg Øst. E-mail: michael.andersen@scvua.dk. Hjemmeside: scvua.dk.